Inspiration til nytår 2015

Udgivet af den 29. december, 2015 i Menuer og opskriftssamlinger


Inspiration til nytår 2015

Årets sidste aften nærmer sig, og det skal selvfølgelig fejres med en masse lækker mad og drikke. De fleste af jer har nok allerede godt styr på nytårsmenuen, men skulle der mangle en enkelt ret eller de sidste detaljer til tilbehøret, så håber jeg selvfølgelig at kunne inspirere lidt. 

Maiken og jeg har ligesom sidste år overladt det hårde arbejde til nogle andre og tager ud og spiser nytårsaften. I år tager vi på mmoks her i Odense og får os en 5-retters menu med tilhørende vinmenu.

Nytårsmenu 2015

Appetitvækker

Pocheret østers med champagnesauce og kaviar

Menuen

Jomfruhummer med jordskokker, havesyre og knuste hasselnødder

Bagt torsk med hestebønner, sprøde sager og ægte sauce med vintertrøffel

Ballotine af foie gras de canard med hyben, bitter salat og luftigt brød

Oksemørbrad med skorzonerrod, tyttebær, rosenkål og rødvinssauce

Hengemte pærer med marengs, citrontimian og flager af frossen gran

Kaffe og tomme kulhydrater

Men bare fordi der igen i år ikke kommer nogen decideret nytårsmenu herfra, så skal I selvfølgelig ikke snydes for lidt inspiration til årets sidste aften. Hvis ikke I allerede har helt styr på den endelige menu, så får I lige lidt forslag til de sidste detaljer her.

Drikkelse

Mangler du stadig at købe champagne, så er der masser af inspiration at finde i indlægget fra den champagnesmagning jeg var til for et par måneder siden. Og skulle du være nysgerrig og have lyst til at prøve bobler, som ikke er champagne, så har gutterne fra Gastromand.dk smagt sig igennem en håndfuld alternativer til champagne.

Nytårsaften skal der selvfølgelig også laves cocktails i lange baner, og her er der også inspiration at hente:

Og ellers er der som altid masser af inspiration at finde i Sjønnes Barskab.

Snacks

Foretter

Hovedretter

Desserter

Jeg håber, at I alle får et rigtig godt nytår og tusind tak for, at I har læst med på bloggen i år. Og så skal I selvfølgelig være velkomne til at dele jeres nytårsmenu med mig enten i kommentarfeltet herunder, på Facebook eller på Instagram.

Martin Villumsen

Passioneret mad-, vin- og surdejsnørd med et hjerte, der banker for hjemmelavet mad af gode råvarer i sæson. Jeg er altid på jagt efter små lokale producenter og råvarer af høj kvalitet, og jeg elsker at formidle denne viden i form af opskrifter og beretninger her på bloggen.