Pasta med squash og bacon – opskrift på cremet pastaret
Pastaretter er en hverdagsfavorit herhjemme. Det er nemt og hurtigt at bikse en pastaret sammen, og det er også ofte en god måde at få brugt lidt forskellige rester i køleskabet på. Det er både lækkert at lave mere lette og sommerlige pastaretter, men jeg er personligt også ret vild med de mere cremede og smovsede af slagsen. Denne opskrift på pasta med squash og bacon byder på en cremet sauce med creme fraiche og masser af friskrevet squash! Det er nemt og særligt lækkert her i sensommeren, hvor squashene har masser af smag.
Læs resten af indlæggetPizzadej med surdej – opskrift på surdejspizza
Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg er ret glad for pizza. Faktisk så glad, at pizza næsten er gået hen og blevet fast inventar på vores ugentlige madplan om søndagen. Og her er der altså ikke tale om pizza fra den lokale pizzajoint. Tværtimod så er det en god, hjemmelavet surdejspizza med topping af god kvalitet, og nu er jeg efterhånden ved at være så tilfreds med resultatet, at jeg har besluttet mig for at dele opskriften på pizzadej med surdej med jer.
Gnocchi med pesto – opskrift på hjemmelavet gnocchi
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der ofte er risotto og simple pastaretter på bordet herhjemme. Det er nemt, simpelt og lækkert! Gnocchi har vi dog aldrig rigtig haft succes med, men for nylig satte jeg mig for at lære at lave gnocchi, og nu har vi efterhånden lavet det en håndfuld gange. Det var ikke helt nemt de første par gange, men efter lidt øvelse, så er det faktisk slet ikke så svært.
Læs resten af indlæggetArancini – panerede og friterede risottokugler
Den faste læser vil vide, at jeg er svært glad for risotto i alle afskygninger. Det er nemlig både nemt og lækkert, så herhjemme er det ofte på menuen om fredagen. Skulle der være risotto tilovers, så gem det endelige til arancini, som er små kugler af risotto, der er paneret og friteret.
Læs resten af indlæggetGræskarrisotto med salviepesto – lækker efterårsrisotto
Risotto er altså bare godt! Det er nemt og hurtigt at lave, og så smager det fantastisk. Og denne græskarrisotto med salvie er bestemt ingen undtagelse. Græskar og salvie smager nemlig rigtig godt sammen.
Læs resten af indlæggetRisotto med tomat, fennikel og basilikum
Sæsonen for tomater har efterhånden toppet, men der er heldigvis stadig masser af søde, modne danske tomater og andre lækre sommergrøntsager. Og det er bare med at udnytte det, så forleden besluttede jeg mig for at lave en risotto med tomater, fennikel og basilikum, som du her får opskriften på.
Læs resten af indlæggetPizza med parmaskinke og fennikel
Som du nok har set på Instagram, så bliver der lavet en del pizza her i huset. Pizza med parmaskinke er altid en succes og noget, som jeg ofte laver i forskellige variationer.
Læs resten af indlæggetPasta primavera med sommergrønt
Pasta primavera er en skøn pastaret med masser af friske sommergrøntsager, og selvom vejret ikke viser sig fra sin bedste side for tiden, så er der stadig masser af friske sommergrøntsager i supermarkederne.
Læs resten af indlæggetKartoffelpizza med squash og rygeost
Hjemmelavet pizza er efterhånden ved at være et fast søndagsritual herhjemme og kartoffelpizza, eller pizza bianco om man vil, er en af dem, der ofte går igen om sommeren, når der er nye danske kartofler og masser af friske krydderurter.
Læs resten af indlæggetSpaghetti med parmaskinke og hvidløg
Jeg har efterhånden lavet denne spaghetti med parmaskinke og hvidløg et par gange nu, og det er altså bare en ret, som er lige god hver gang! Jeg har taget udgangspunkt i den klassiske Spaghetti aglio e olio, som betyder spaghetti med hvidløg og olie.
Læs resten af indlæggetPasta med asparges, squash og citron – nem og sommerlig pastaret
Nu er sommeren endelig kommet, og den har heldigvis taget en masse skønne grøntsager med sig – heriblandt de danske asparges, som er blandt nogle af verdens bedste. Sæsonen for asparges er desværre ikke så lang, så mens de er der, gælder det om at spise, så til der gror asparges ud af ørerne.
Læs resten af indlæggetPizza med lam, soltørrede tomater og feta
De næste par dage bliver der nok serveret lammekød i de fleste hjem, og skulle du ha’ en rest lammekød tilovers, som du ikke lige ved, hvad du skal bruge til, så har jeg alletiders forslag: hjemmelavet pizza med lam! Sammen med lidt soltørrede tomater og en god feta, så udgør dette en rigtig lækker pizza.
Læs resten af indlæggetSvamperisotto med lagret balsamico
Anden forret i nytårsmenuen endte med at blive en svamperisotto. Oprindeligt var det ikke planen, at vi skulle have to forretter, men det fik jeg hurtigt lavet om på – en risotto koster jo ikke mange håndører at lave, og så passede svamperisottoen fint ind i menuen mellem en gang stegte torsk og et confiterede svinebryst med pommes Anna og portvinssauce.
Læs resten af indlæggetHjemmelavet ravioli med tun og rosmarin
Her i sommerferien havde Maiken og jeg et vennepar på besøg, hvor vi havde besluttet os for et italiensk tema, og så skulle der da laves hjemmelavet ravioli til forret. Ravioli er endnu en ting, som jeg længe har haft lyst til at prøve at lave, og nu skulle det så være. Det er sådan set ikke særlig svært at lave, men det tager lidt tid så gå endelig igang i god tid.
Læs resten af indlæggetRisotto med ærter, grønne asparges og laks
Aspargessæsonen slutter som regel omkring Skt. Hans, så da jeg så sent som idag så danske asparges i SuperBest, kom det lidt bag på mig. Vi havde planlagt at lave risotto med ærter og et dejligt stykke laks, men der passede asparges jo fint ind, så der røg et bundt i kurven, og det endte med at blive en skøn og sommerlig risotto.
Hjemmelavet pizza – opskrift på den perfekte pizzadej
Hvis jeg skal være helt ærligt, så er hjemmelavet pizza nok en af mine livretter. Det smager bare virkelig godt(!), men kræver til gengæld også, at man prioritere tiden til at lave pizzadejen selv og gerne koldhæve den. Og så skal pizzaen bages ved så høj varme som muligt.
Læs resten af indlæggetItalienske kødboller i tomatsauce – lækker opskrift
Italienske kødboller i tomatsauce – eller spaghetti meatballs om man vel – er en klassisk italiensk pastaret. Det smager fantastisk, og så er det en rigtig hyggelig ret! De fleste forbinder nok retten med Lady og Vagabonden, hvor de sidder i baggården og deler en stor tallerkenfuld spaghetti med italienske kødboller. Det er i hvert fald en rigtig klassiker (både film og ret), og der skal endelig rives godt med parmesan udover ved servering, og så skal der selvfølgelig serveres et godt glas rødvin til.
Læs resten af indlæggetHjemmelavet lasagne – en italiensk klassiker
Hjemmelavet lasagne er en dejlig spise, og det er efter min mening rigtig comfort food. Og når nu det er begyndt blive tidligere mørkt og efteråret for alvor er kommet, så skal der altså comfort food til.
Læs resten af indlæggetLasagne med kylling, spinat og spidskål
Så er eksamensræset langt om længe overstået, og nu har vi en dejlig lang ferie i vente, hvilket selvfølgelig blev fejret med en go’ flaske vin forleden. Nu vil vi bare gerne ha’ en masse dejlig sol, så vi rigtigt kan nyde ferien. Men mon ikke den er på vej?
Læs resten af indlæggetHjemmelavet pasta – nem opskrift på frisk pasta
Nu synes jeg efterhånden, at jeg er ved at ha’ godt styr på at lave hjemmelavet pasta, og har derfor besluttet at skrive et indlæg om dette. Jeg har tidligere eksperimenteret med hjemmelavet pasta, og jeg er nu langt om længe kommet frem til en velfungerende opskrift. De tidligere indlæg, hvor jeg har lavet pasta, er blevet opdateret og refererer nu til dette indlæg.
Læs resten af indlæggetCarbonara med ramsløgspasta
Så har der været gang i pastamaskinen igen… og ramsløg, hvilket resulterede i denne grønne pastaret. Jeg har efterhånden fundet teknikken til at lave pasta nu, og det tager ikke nær så lang tid og er ikke nær så besværligt mere, som det var de første par gange. Denne gang blev pastadejen krydret med en gang friske ramsløg, hvilket både gav en flot farve og en lækker smag.
Læs resten af indlæggetBygotto med fennikel, ramsløg og skindstegt laks
Nu når det er sæson, så får I lige endnu en opskrift med ramsløg. Forleden lavede jeg nemlig denne bygotto, som er en slags risotto lavet med perlebyg i stedet for risottoris. Ligesom med en risotto, så kan en bygotto også varieres i det uendelige, og den kan både bruges som selvstændig ret eller som tilbehør – i dette tilfælde blev det tilbehør til et stykke skindstegt laks.
Spaghetti bolognese
Spaghetti bolognese, som vi kalder det her i Danmark, er også bedre kendt som ragù alla bolognese i Italien. Det er en skøn pastaret med en dejlig og fyldig kødsauce med masser af smag.
Læs resten af indlæggetFettuccine med tun, tomat og kanel
Tun, tomat og kanel? Ja, det lyder ret mærkeligt, men det smager faktisk rigtig godt. Nu kunne man godt gå hen og tro, at det er fordi julen nærmer sig, at jeg har krydret min pasta med kanel, men det har intet med sagen at gøre. Det er faktisk en Jamie Oliver inspireret opskrift, fra en kogebog jeg har stående på hylden.
Læs resten af indlæggetCannelloni med svampe, spinat og oksekød
Jeg har længe gerne ville prøve at lave min egen pasta, og det fik jeg så prøvet forleden i form af lasagneplader, der blev rullet til cannelloni. Dette endte med at blive et større projekt, og vi fik først aftensmad kl. 21. den dag. Det er egentlig ikke fordi, at det er ret svært at lave sin egen pasta, men den første opskrift jeg prøvede fungerede ikke, og der var alt for meget mel i forhold til æg… det samme i anden opskrift jeg prøvede, men tredje gang var lykkens gang.
Læs resten af indlæggetPasta med kylling og cremet flødesauce
Denne pastaret er relativ hurtig at lave, og den blev derfor også lavet en dag, hvor jeg ikke rigtig havde tid til at lave det store i køkkenet. Så jeg åbnede køleskabet og kiggede, hvad der var at arbejde med; en halv flaske hvidvin, et par porrer og lidt champignoner, en bakke blommetomater på køkkenbordet og en pose pasta i skabet. Og dette er så, hvad der kom ud af det.
Læs resten af indlægget