Madplan for uge 35 og 36

Udgivet af den 26. august, 2015 i Madplaner


Madplan for uge 35 og 36

Selvom vi så småt er på vej ind i september, og dermed efteråret (hvis vi spørger kalenderen), så er det ikke for sent at tænde op i grillen, hvilket også afspejles i den kommende uges madplan. 

Efter et hurtigt kig på på vejrudsigten kan jeg dog hurtigt konkludere, at det nok ikke bliver det ideelle grillvejr i løbet af den næste uges tid, så medmindre du har mulighed for at grille under en overdækning, så bliver det nok svært at lave langtidsgrillede spareribs, som jeg har sat på menuen lørdag. Et alternativ til spareribsene kunne være pulled pork eller porchetta, som begge er opskrifter, der bliver lavet i ovnen. Det grillede lam, som er på menuen fredag kan også sagtens laves i ovnen: brun stegen af på en pande og sæt den så i en 150 grader varm ovn til den er færdig.

Søndag er der selvfølgelig pizza på menuen, og i denne omgang er det med parmaskinke og fennikel, hvilket smager fantastisk sammen, så du kan roligt glæde dig til på søndag.

 

Ugens madplan

Skulle du få lyst til en lækker dessert i løbet af weekenden, så vil jeg foreslå, at du laver denne lækre dessert med solbær og chokolade. Det er en simpel dessert, som smager helt fantastisk. Og skulle der være overskud til det, så smækker du da også lige en bolledej sammen lørdag aften, så der er friskbagte boller til morgenbordet om søndag.

Ligesom de andre gange, så er madplanen også at finde i denne uges Ugeavisen Odense – lige til at klippe ud og hænge på køleskabet.

Martin Villumsen

Passioneret mad-, vin- og surdejsnørd med et hjerte, der banker for hjemmelavet mad af gode råvarer i sæson. Jeg er altid på jagt efter små lokale producenter og råvarer af høj kvalitet, og jeg elsker at formidle denne viden i form af opskrifter og beretninger her på bloggen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.