Nytårsmenu 2013

Udgivet af den 28. december, 2013 i Menuer og opskriftssamlinger


Nytårsmenu 2013

Så er årets nytårsmenu langt om længe kommet på plads, og vi mangler blot at handle det sidste og tilberede maden. I år går turen til København, hvor kæresten og jeg skal fejre nytår med et vennepar, og derfor er det naturligvis begrænset, hvor meget jeg kan lave i forvejen.

I år har jeg købt al vin hos Vinoble Odense på Dalumvej med undtagelse af rødvinen til forret #2, hvilket er en flaske, som jeg har liggende i kælderen, og som jeg bestemt glæder mig til at smage. Opskrifterne kommer som sædvanlig først på bloggen i det nye år, men mangler du stadig at få styr på en ret eller to, så håber jeg, at nedenstående kan give lidt inspiration. Ellers er der masser af inspiration (og opskrifter) at finde fra nytårsmenuen 2011 og nytårsmenuen 2012. Skulle du blive inspireret af menuen, så skal du være velkommen til at komme med spørgsmål til f.eks. tilberedninger osv., så skal jeg nok svare på, hvordan jeg har tænkt mig at lave de forskellige retter.

Nytårsmenu 2013

Snack

Butterdej, karamelliseret løg, parmaskinke og parmesan
Chips af kartoffel og rødbede serveret med chilimayonnaise og estragonmayonnaise
2011 L’Hereu Brut, Raventos i Blanc

Forret #1

Stegt torsk, smørsauteret spinat og tomatiseret hvidvinssauce
2012 Colle dei Tigli, Catine Lenotti

Forret #2

Svamperisotto
2003 Beaune Boucherottes, Louis Jadot

Hovedret

Confiteret svinebryst, pommes Anna, grønkål, æble og portvinssauce
2012 Pont de Gassac Rouge, Mas Daumas Gassac

Ganerenser

Granité af granatæble

Dessert

Hvidvinspocheret pære, chokoladecreme og hasselnød
Pineau des Charentes Blanc, Cognac Francois Voyer

Midnat

Hjemmelavede saltmandler
Cremant de Bourgogne Brut, Perle de Vigne Grande Reserve, Louis Bouillot
Cremant de Bourgogne Demi-Sec, Perle de Vigne Grande Reserve, Louis Bouillot

Som du måske har bemærket, så har vi valgt at skære champagnen fra og holde os til hhv. Cava og Cremant, da der desværre ikke er penge til det hele i år. Cremant fremstilles på samme måde som Champagne, og det kan ofte være ret godt til prisen. Er du på udkig efter alternativer til den klassiske champagne vil jeg foreslå dig at slå et smut forbi Gastromand.

Jeg håber, at I alle får en rigtig dejlig nytårsaften fyldt med en masse lækkerier. I skal samtidig have mange tak for endnu et fantastisk år og alle jeres kommentarer – både på bloggen og på facebook.

Hvad er der på nytårsmenuen hos dig?

Martin Villumsen

Passioneret mad-, vin- og surdejsnørd med et hjerte, der banker for hjemmelavet mad af gode råvarer i sæson. Jeg er altid på jagt efter små lokale producenter og råvarer af høj kvalitet, og jeg elsker at formidle denne viden i form af opskrifter og beretninger her på bloggen.

Få 3 gratis tips til at lave bedre mad

Vil du gerne lave bedre og mere velsmagende mad?

Så skriv dig op til mit nyhedsbrev og få 3 gratis tips, der giver dig bedre mad på bordet.

Mange tak for din tilmelding!