Der er ikke noget bedre end en god, varm kartoffel porre suppe at varme sig på, når det er koldt udenfor. Der er nemlig en ganske god grund til, at sådan en kartoffelsuppe med porre er en klassiker, og det er fordi, det smager så skønt. Ofte serverer man kartoffelsuppen med stegt bacon, men her bruger jeg sprød seranoskinke.
Der skal porre i en kartoffelsuppe
Jeg har før lavet den fejl ikke at komme nok porre i, når jeg har lavet kartoffelsuppe, hvilket jeg synes giver en lidt kedelig suppe. Det er selvfølgelig en smagssag, men jeg kan godt lide, at der er godt med porre i når jeg laver kartoffelsuppe. For selvom kartoflerne både giver smag og konsistens til suppen, så giver porrerne bare lige det sidste, hvis du spørger mig. Personligt synes jeg, at det perfekte forhold mellem kartoffel og porre er 50/50, altså lige dele af hver. Og hvis du så også lige smider et bundt timian i suppen, så får du noget nær den perfekte kartoffel porre suppe.
Læs også: Blomkålssuppe med chorizo og hasselnødder
I denne omgang valgte jeg at servere suppen med fintsnittet porre, som jeg havde sauteret i rigeligt smør samt lidt god sprød lufttørret skinke, der havde fået en tur i ovnen. Den sprøde og salte skinke er en af mine yndlingsgarniturer til cremede grøntsagssupper. Det smager ganske enkelt bare skønt! Alternativt kan man gå den lidt mere klassiske vej og toppe sin suppe med en fuldfed creme fraiche og lidt god sprødstegt bacon.
Kartoffel porre suppe er perfekt til fryseren
Jeg laver næsten altid en stor portion suppe, når jeg alligevel er igang i køkkenet, og så fryser jeg det meste ned i mindre portioner. Hvad enten der er tale om græskarsuppe med chili og ingefær, blomkålssuppe med chorizo og hasselnødder eller kartoffel porre suppe med sprød seranoskinke, så er det perfekt at have i fryseren til en travl hverdag, hvor man ikke lige har tid til at stå i køkkenet, men stadig gerne vil have et godt hjemmelavet måltid på bordet. Når der er tale om blendede grøntsagssupper, så fryser jeg altid suppen ned i portioner à ca. 6 dl., hvilket passer fint til to personer. Så skal suppen bare tages ud af fryseren, varmes op, tilsættes 1 dl. fløde og evt. skummes op med en stavblender. Og så er der serveret.
Kartoffelsuppe med porre og sprød skinke
Ingredienser
Kartoffelsuppe med porre
- 1 løg
- 3-4 porrer (ca. 400 g i renset vægt)
- 500 g kartofler
- 1 dusk timian
- 1 liter hønsefond (kan erstattes med en god grøntsagsfond)
- 2,5 dl hvidvin kan udelades
- 2,5 dl piskefløde
- Friskpresset citronsaft
Garniture
- 10-12 skiver god lufttørret skinke
- 2 porrer
Udstyr
Sådan gør du
Kartoffelsuppe med porre
- Hak løgene groft.1 løg
- Rens porrerne godt for jord, fjern evt. det yderste lag og snit porrerne.3-4 porrer
- Skræl kartoflerne og skær dem ud i grove stykker.500 g kartofler
- Varm en stor, tykbundet gryde op og steg løg og porrer af i en blanding af olivenolie og smør. Det må ikke tage farve.1 løg, 3-4 porrer
- Når porrerne er faldet sammen og løgene er blanke tilsættes timian og hvidvin. Lad hvidvinen koge ind til ca. det halve.1 dusk timian, 2,5 dl hvidvin
- Tilsæt kartofler og hønsefond.500 g kartofler, 1 liter hønsefond
- Kog suppen op og lad det hele simre under låg i 20-30 min. indtil kartoflerne er møre.
- Fisk timianen op og blend suppen helt glat.
- Tilsæt fløden, kog suppen op og smag den til med salt, peber og friskpresset citronsaft.2,5 dl piskefløde, Friskpresset citronsaft
- Skum gerne suppen godt op med en stavblender inden servering.
Garniture
- Bag skinken ved 200 grader i ca. 10 min. indtil den er sprød.10-12 skiver god lufttørret skinke
- Læg skinken på fedtsugende papir og lad den køle lidt af inden servering.
- Rens porrerne godt for jord og snit dem fint.2 porrer
- Steg porrerne i rigeligt smør indtil de er møre, men stadig har lidt bid. Krydr med salt.