En aften på Munkebo Kro

Den 1. oktober overtog Johanne Hyldal og Kim Lundvaldt Munkebo Kro efter Thomas Pasfall, og d. 13. oktober blev dørene slået op igen efter en mindre renovering. Lige siden jeg første gang læste, at kroen ville få et nyt værtspar, har jeg været spændt på, hvad dette ville ha’ af betydning for det høje niveau i køkkenet. Dette var der kun én måde at finde ud af på, så forleden var kæresten og jeg en tur på Munkebo Kro. 

Vi havde på forhånd bestilt menuen “En aften på Munkebo Kro” til os begge, hvor køkkenet sammensætter en 5-retters menu med tilhørende vine. Ligeledes er der et velkomstsglas og snacks samt kaffe og sødt med i menuen. Alt dette får man til 995,- pr. person.

Vi havde bestilt bord til kl. 19.00 og ankom til Munkebo Kro et par minutter før. I receptionen hang der et skilt om, at receptionen pt. var ubemandet, og at man skulle henvende sig i restauranten, hvilket vi så gjorde. Der gik ikke mange sekunder før en tjener dukkede op og bød os velkommen. Han tog vores overtøj og viste os hen til vores bord.

Tjeneren sørgede for, at vi straks fik lidt vand og kort tid efter kom en anden tjener og skænkede os et velkomstglas og præsenterede vinen for os. Vi fik lov at starte med et glas spansk mouserende vin, som jeg desværre har glemt, hvad hedder. Små 5 minutter senere blev vores snack serveret, som du kan se på billedet ovenfor. Denne bestod af to små patentglas med rygeostcreme, røget laks, karse, sprødt kyllingeskind og radise. Til højre for de to patentglas var der to små stykker sprød filodej med æbleflæsk, cornichoner, røget ål og ærtespirer. Derudover var der to rugkiks med urtemayo, en skål oliven og en skål saltmandler.

Læs også: Restaurant Alchemist & G.H. Mumm

Indholdet af de to små patentglas smagte virkelig godt! Rygeost og laks er en rimelig klassisk kombination og sammen med det sprøde, salte kyllingeskind blev det lige rykket et niveau op – virkelig lækkert! Ligeså var den lille hapser serveret på sprød filodej. Lige da vi hørte kombinationen undrede vi os begge lidt, men det fungerede nu ret godt sammen. De to rugkiks smagte også ret lækkert, men de smuldrede fra hinanden bare man kiggede på dem. Mayoen var ikke noget ekstraordinært. Så vidt vi kunne smage var det “bare” en mayonaise med purløg, men det smager jo også godt. Saltmandlerne var stort set perfekte. Jeg tror aldrig, at jeg har smagt så sprøde og velsmagende saltmandler. Det eneste, som skuffede lidt på snackbrættet var de sorte oliven – de var nu lidt kedelige.

Mens vi sad og fik en lille snack og et glas bobler kom tjeneren forbi med 4 focacciaboller og et lille glas græskarsmør. Bollerne smagte dejligt og havde en lækker skorpe og saftig krumme, og smørret var også ret godt. Det var lidt ligesom at spise græskarkerner med konsistens som smør – det manglede dog en smule salt, som toppen af bollerne kompenserede for.

Den mouserende vin var relativt tør og smagte rigtig godt. Den fungerede generelt fint til vores snack, som havde et salt element i hver del. Efter vi havde fået vækket appetitten med en rigtig lækker snack, blev det tid til første forret. Tjeneren kom først ind og skænkede en biodynamisk toscansk hvidvin, som var lavet udelukkende på en toscansk drue, som jeg selvfølgelig ikke kan huske, hvad hedder. Vinen var meget neutral og fersk, hvilket passede ret godt til den ret, der blev serveret kort tid efter.

Læs også: Restaurant Pasfall – klassisk kogekunst på højt niveau

Første egentlige ret bestod af kongekrabbe, agurkecreme, agurkecaviar, vaccumsyltet agurk, sprød lotusgrød, baerii caviar og en lille sprød trekantet pakke med lun krabbesalat (se billedet nedenfor). Ligesom vinen var dette en ret fersk ret, som smagte rigtig godt. Hvis jeg skal være rigtig kritisk, så kunne agurkecremen godt ha’ et lille drys salt, men det er også alt der var at komme efter.

Næste vin, der kom i glasset var en tysk riesling fra phal, som havde noter af æble, lime og citrus – en lækker og frisk riesling. Efter vinen var blevet skænket kom tjeneren ind med næste ret (se billedet nedenfor).

Her fik vi serveret en gang skindstegt sandart med sprøde blade af rosenkål, kikærter, granatæble og en sauce på brunet smør, som var skilt med soya, ingefær og skalotteløg – en yderst mærkværdig kombination, hvis du spørger mig. Men da vi så smagte på det viste det sig, at det faktisk fungerede rigtig godt. Kikærternes karakteristiske smag fungerede ret godt sammen med den salte soya, de syrlige granatæblekerner og den sprøde og bitre rosenkål. Alt sammen komplimenterede den delikate fisk rigtig godt. Derudover blev retten lige løftet et niveau op af vinen.

Efter to meget forskellige retter kom tjeneren og fyldte rødvin i glassene. Her fik vi serveret en østrisk blaufränchis fra 2009, som havde noter af bl.a. hvid peber, kirsebær og mørke bær. Det var en meget let og elegant vin lidt a’la en typisk pinot noir, men ikke helt på samme måde. Denne vin var lidt mere frugtig i det, end en pinot noir typisk vil være.

Læs også: Franske Fristelser på Kok & Vin

Kort tid efter vi havde fået skænket vinen, kom tjeneren med næste ret (se billedet nedenfor). Til vores overraskelse var det endnu en ret med fisk/skaldyr. Denne gang en lidt mere heavy en af slagsen i form af stegt pighvar med spinat, kørvel, friterede skorzonerrødder og en kraftig rødvinsreduktion. Her blev der rigtig kælet for smagsløgene med den nærmest sirupagtige rødvinsreduktion, den lækre pighvar og de sprøde skorzonerrødder – det var virkelig en lækker ret, hvor vinen passede perfekt til! Den eneste kritik til retten var, at den manglede en lille smule salt.

Da vi nærmest havde slikket tallerkenerne rene blev de taget ud, og der blev sat et par større rødvinsglas på bordet. Heri fik vi skænket en lalama fra Ribeira Sacra i det nordlige Spanien, som var lavet på de spanske druer mencia og grenache. Dette var en noget mere kraftig og krydret vin end den blaufränchis, som vi fik til pighvaren, og den havde noter af røde bær med undertoner af anis – en rigtig kraftfuld vintervin.

Læs også: En aften på Retour

Og til denne vin var der fasan på menuen (se billedet nedenfor). Retten bestod af et lækkert og mørt fasanbryst, en lille friteret kugle, som bestod af fasanrillette lavet af kødet fra lårene, forskellige beder, saltbagt selleri, glaserede kastanjer, tyttebær, svampe og en flødesauce. Endnu engang en rigtig lækker ret, som bare smagte godt! Det var en rigtig kraftfuld efterårs-/vinterret med en rigtig lækker flødesauce. Vi kunne dog begge godt ha’ tænkt os, at der var lidt mere sauce, og rilletten i den friterede kugle var lidt til den tørre side. Men det er virkelig småting. Vinen komplimenterede (igen) retten rigtig godt.

Efter fasanen var der kun én ret tilbage, og det var desserten. Hertil fik vi serveret en østrigsk ice wine fra Meinklang, som var lavet på Weißburgunder – og vi ELSKER ice wine! Den havde bl.a. noter af abrikos og honning, og havde en fin syre, som gav en go’ balance til den ellers søde dessertvin.

Læs også: Restaurant Schønnemann – smørrebrød på højt niveau

Desserten, som blev serveret, var en rigtig æbledessert, og hertil fik vi en crème brûlée i en lille kaffekop. Selve desserten bestod af en æblemousse, æblemarengs, tørrede skiver af æble, æblesorbet, små æblekugler, som var vaccumeret med sukkerlage, æblemost og calvados og sidst, men ikke mindst, små klatter af saltet karamel. Det var en rigtig lækker og frisk dessert, som havde en god balancen mellem det søde og det syrlige. Ligeledes var alle de forskellige konsistenser med til at løfte retten og gav lige det sidste, som gjorde at retten ikke bare var god, men tæt på at være perfekt. Ice winen passede perfekt til og komplimenterede de forskellige elementer i desserten rigtig godt.

Efter desserten kom tjeneren og spurgte om vi skulle ha’ kaffe eller te, og om vi skulle ha’ noget i kaffen. Og selvom vi begge var propmætte så skulle vi da lige slutte aftenen af med en kop kaffe hver. Efter lidt tid kom tjeneren ind med en stempelkande og en lille sølvstander med sukker, kandis og mælk i hver sin kande. Til kaffen fik vi serveret tre forskellige petit fours: macarons med te-creme, små stykker mælkechokolade med mandelsplitter og hvid chokolade på toppen og en slags fudge med lys og hvid chokolade og tranebær.

Læs også: Restaurant Lieffroy – gourmet med udsigt

Det var tre lækre hapsere, som dog havde plads til forbedringer. Makronerne var blevet bagt for meget da de var sprøde hele vejen igennem, så de var ikke seje og chewy i midten, som de skulle være – til gengæld var te-cremen rigtig lækker. Derudover var de to slags chokolade lige søde nok til min smag.

I løbet af aftenen var alt tilberedt til perfektion og vinene passede rigtig godt til alle retterne, og de få kritikpunkter, som der var undervejs, var virkelig marginaler. Alle retterne var godt sammensat og det var tydeligt, at køkkenet er på et rimelig højt niveau, og at kokkene kan deres kram.

Hvis vi kigger på menuen som en helhed så virkede anden ret – den skindstegte sandart – dog lidt malplaceret. Det var en enormt velsmagende ret, men den var måske lige eksotisk nok i forhold til de andre retter, hvis der skulle være en rød tråd igennem hele menuen.

Vi endte som sagt med at betale 995,- pr. person + 65,- for en flaske vand med brus, og alt i alt havde vi en rigtig god aften med en masse lækker mad og vin. Der er vist ingen tvivl om, at Munkebo Kro er i gode hænder hos det nye værtspar. Vi kommer i hvert fald gerne igen.

Læs mere på Munkebo Kros hjemmeside på munkebokro.dk.