Restaurant Lieffroy – gourmet med udsigt

Sidste weekend gik turen til Nyborg for at spise på Restaurant Lieffroy. I starten af marts havde Maiken og jeg været nede og få en 4-retters menu med champagne og vin, og der var vi meget positivt overraskede. Vi besluttede os derfor for at komme tilbage til sommer og forhåbentligt få plads ved de store panoramavinduer ud til Storebælt. 

Da jeg ringede for at bestille bord, spurgte jeg om selvfølgelig, om det kunne lade sig gøre at få plads med udsigt ud til vandet. Dette blev noteret, men han kunne ikke love noget, men vi endte selvfølgelig med at få et bord helt nede ved panoramavinduerne.

En af de ting, der fangede os sidst vi var på Restaurant Lieffroy – udover maden og udsigten – var indretningen og stemningen i restauranten. Man er ikke i tvivl om, at man er på en fin restaurant, men der er stadig rigtig hyggeligt, og man føler ikke utilpas på nogen måde, hvis ikke man har det stiveste puds på.

Vi valgte at tage toget fra Odense til Nyborg, hvilket kun tager et lille kvarters tid, og pga. det gode vejr valgte vi at gå fra Nyborg St. til restauranten, hvilket tog ca. en halv time. Da vi ankom til restauranten, blev vi vist hen til vores bord, og kort tid efter kom en anden tjener – som også betjente os sidst – og bød os straks velkommen tilbage og udtrykte stor begejstring for, at vi var kommet igen. Vi blev budt på champagne og fik en kort gennemgang af menukortet. Vi havde dog allerede hjemmefra besluttet os for at tage Gourmetoplevelse “All Inclusive”, som inkluderer champagne, 6 retter inkl. vinmenu og kaffe med petit fours, så vi blev forsikret om, at de nok skulle tage sig godt af os.

Læs også: Under Lindetræet – klassisk gourmet i hjertet af Odense

Vi kunne vælge mellem to forskellige champagner: rosé eller blanc de blanc – vi valgte rosé, som var fra huset Domaine J. Charpentier, hvis Brut Tradition vi før har drukket både til nytår og på Restaurant No. 61. Vi havde dog aldrig smagt deres rosé, som var en fyldig og lækker champagne med noter af friske røde bær og undertoner af friskbagt brød. Et rigtig dejligt glas champagne og en glimrende start på aftenen.

Kort tid efter vi havde afgivet vores bestilling, blev der serveret brød og smør; to slags brød og to slags smør. Brødet var bagt med kærnemælk og Ale No. 16 fra Bryggeriet Refsvindinge, hvor den ene variant havde fået tilsat lidt maltsirup. De to slags smør bød på hhv. almindelig kærnet smør med sydesalt og en brunet smør, som var blevet pisket luftig. Hvis resten af aftenen ville blive ligeså god som deres brød og smør, så kunne det ikke gå helt galt! Den piskede brune smør var nærmest som slik! Det smagte simpelthen så godt.

Kort tid efter blev der serveret to små snacks i et lille sylteglas. På låget var der anrettet en lille skive syltet agurk med stenbiderrogn, sennepsmayo og et tyndt stykke sprødt brød på toppen – en kombination som man aldrig går galt i byen med, og som smagte rigtig dejligt.

Nede i glasset var der en lækker og intens blomkålssuppe med stykker af røget ål og purløg på toppen, som også smagte rigtig godt. Den salte og røgede ål var et skønt kompliment til den intense blomkålssuppe. Efter champagne og snacks var vi klar til de egentlige retter.

Første forret bød selvfølgelig på “Frisk fangst fra Storebælt”, og hvad er mere nærliggende, når nu vi sidder lige ud til Storebælt? Den friske fangst var et dejligt og veltilberedt stykke havtaske, som blev serveret med et tyndt og sprødt stykke brød på toppen. Dertil var der kantareller, hestebønner, moreller fra Jean-Louis Lieffroys egen have, en intens puré af marksvampe smagt til med trøffelolie, muslingesauce og til sidst pyntet af med bl.a. strandportulak nede fra stranden og skovsyre oppe fra skoven. En virkelig smuk og velkomponeret ret, der rent smagsmæssigt var helt perfekt!

Hertil fik vi serveret en 2012 Kerner fra Weingut Köfererhof, som kommer fra marker i 800 meters højde i det nordøstlige Alto Aldige i det nordlige Italien. Kerner stammer oprindeligt fra Tyskland og er en krydsning af riesling og rødvinsdruen trollinger.

Læs også: Sabi Omakase i Stavanger – norsk sushi i verdensklasse

Denne vin var i første omgang fed og intens med tydelige florale noter i næsen i form af roser og en lille smule hyldeblomst. I smagen var der en smule citruslignende friskhed, som brød med fedmen. Til ovenstående ret var det et rigtig godt match, og de tydelige florale noter i vinen blev mere subtile og gjorde plads til flere citrusnoter, da vi smagte den til maden. Et rigtig fint glas vin, som formåede at løfte hele serveringen op på et højere niveau.

Næste servering stod på friskfanget dansk sort hummer fra Fynshoved på Nordfyn. Vores tjener fortalte, at det var første gang i 10 år, at de havde haft mulighed for at få leveret sort hummer fanget på Nordfyn med undtagelse af en mindre leverance sidste år, så det var ren luksus for os. Den friske og lokale sort hummer blev serveret i selskab med friske danske ærter, syltede grønne jordbær, syltede rødløg, en smule rygeost og  en skøn hummersauce. En dejlig og simpel ret! Og med råvarer af denne kvalitet, så er der ikke brug for ret mange elementer på tallerkenen for at sammensætte en velsmagende ret. De små klatter rygeost gav en fin røg og fedme til retten, som fik et fint modspil af de syltede rødløg og syltede grønne jordbær. Sammen med de friske ærter fungerede dette glimrende til det let sødlige hummerkød.

Læs også: Restaurant Pasfall – klassisk kogekunst på højt niveau

Til hummeren skulle vi selvfølgelig have hvidvin og denne gang fra Bourgogne. Vi fik serveret en 2010 Mâcon Azé fra Domaine de la Garenne, som også var en smule floral i næsten og friske citrusnoter i smagen. Den havde en god fylde og kompleksitet, og udgjorde en glimrende partner til den skønne sort hummer.

Tredje og sidste forret bød på stegt foie gras med rabarberkompot, persillerodscreme, skovmærkeolie og puffede sprøde ris, pyntet med hybenroseblade nede fra stranden og små strimler af kinaradise. Endnu engang en virkelig smuk og velkomponeret ret! Den fede og sødmefyldte persillerodscreme fik modspil af den let syrlige rabarberkompot og skovmærkeolien bidrog med en let parfumeret smag, som rundede det hele af. Foie grasen var perfekt stegt, og de puffede, sprøde ris udgjorde et fint sprødt element. De små strimler af kinaradise gav retten et let friskt pust, og alt i alt var det bare velsmag ud over alle grænser. Jeg skal ærligt indrømme, at det er den bedste foie gras-servering, jeg nogensinde har fået!

Læs også: Falsled Kro – en rejse værd

Hvad vin angår, så var Restaurant Lieffroy gået lidt alternative veje; her fik vi nemlig serveret en 2012 Riesling Kabinet, Erdener Trepchen fra Dr. Loosen i Mosel i Tyskland. Dr. Loosen er kendt for at lave noget fantastisk hvidvin, og derhjemme har også næsten altid et par flasker Riesling fra Dr. Loosen liggende. Vi havde dog ikke smagt hans Riesling Kabinet, Erdener Trepchen før.

Vinen havde en god fylde og en rigtig fin sødme, som er ret klassisk for tysk Riesling, men der var dog stadig noget syre og mineralitet, så det hele ikke bare blev sødt med sødt på. Vinen havde rigeligt fylde og syre til at hamle op med den fede foie gras, og udgjorde et rigtig godt match.

Efter en foie gras-servering af den kaliber, så havde hovedretten noget at leve op til, da det trods alt bør være aftenens stjerne – dette klarede den dog uden problemer. Vi fik serveret en flot tilberedt ballotine af kalvemørbrad – her i en soufflefars med ramsløg og timian – med sommerkål, braiserede nye løg og hvad jeg antager var toppen heraf, som var nænsomt tilberedt, en puré af karamelliserede løg, kartoffelmos rørt med bacon og sennepskorn, et par kartoffelchips og en intens sauce med balsamico. Retten var pyntet med sprød salvie, hjulkrone og lidt karse.

Det var en super yummy ret, hvor alle elementer var tilberedt perfekt! Jeg synes især, at den sprøde salvie var en fin detalje, som gav lidt smag til retten, og for min skyld måtte der gerne have været et blad mere. Halvvejs igennem retten løb vi begge tør for sauce, så jeg spurgte tjeneren om det kunne lade sig gøre at få lidt mere, og i løbet af få sekunder kom hun tilbage med en lille kobbergryde med varm sauce, som vi fik et par gavmilde skefulde af hver.

Til hovedretten fik vi serveret en 2010 Château Villa Bel Air, Graves fra Bordeaux i Frankrig, som var en vin, der havde en flot frugtig karakter og fine tanniner, som var med til at give vinen en rigtig fin balance. Vinen fungerede rigtig fint til hovedretten og spillede godt sammen med puréen af de karamelliserede løg og den intense sauce. En servering, der bare smagte rigtig godt!

Dansk ost fra Arla Unika

Efter hovedretten spurgte tjeneren, om vi ønskede at holde en lille pause inden osten, hvilket vi takkede ja til, da vi trods alt stadig manglede at få ost, dessert og petit fours. Efter en lille pause fik vi serveret en fin lille osteanretning med fem forskellige oste; fire danske fra Arla Unika og en fransk blåskimmel, som alle var fint tempereret. De fire oste fra Arla Unika var:

• Troldhede Porse, som er en dejlig cremet hvidskimmel ost med porse, hvilket gav den et lækkert urtepræg.
• En havarti ost, som jeg mener er lagret i 2 eller 3 år, hvilket gjorde, at den havde en rigtig fin syre og var dejlig salt og flagende.
• Havgus, som er en fast ost med en mild, nøddeagtig og let salt karakter og er let krystalliseret.
• Nordlys, som er en meget cremet rødkitost med en fyldig og intens smag
• Den sidste ost i rækken var en Fourme d’Ambert, som er en klassisk fransk blåskimmel ost. Den var relativt mild og faktisk den første blåskimmel ost, som både Maiken og jeg kunne lide.

Til ostene fik vi serveret lidt lækkert kernerigt knækbrød, rosiner og lidt appelsinmarmelade. En rigtig fin osteanretning – både hvad variation af oste og størrelse angår.

Vinen, som vi fik serveret til ostene, var en 2012 Malus Danica fra Cold Hand Winery i Randers, som er en Ice Wine lavet på Ingrid Marie, Cox Orange, Filippa, Ildrød Pigeon, Elstar og Jonagold æbler. Vinen havde en intens sødme fra æblerne med en fin syre. Restaurant Lieffroy havde valgt at servere den tempereret for at fremhæve sødmen i vinen, men jeg havde nok foretrukket den køligere.

Jeg synes, at den fungerede okay til havgus, havarti og fourme d’ambert, men jeg synes ikke, at det var det bedste match. Maiken synes dog, at den fungerede rigtig fint til de tre oste, og at det generelt var et fint vinvalg, men det er selvfølgelig smag og behag.

Og nu var det så blevet tid til dessert! Og denne gang var det Patrick Lieffroy selv, som kom ned og serverede og præsenterede desserten for os, og jeg skal love for, at der er blevet leget i dessertkøkkenet. Desserten bestod af friske danske jordbær med havesyresorbet, vanilleskum, lakridscrumble og en lille lun mazarinkage, der var bagt lidt som en berliner med fennikel i midten. Derudover var der små mazarin/marcipan “kaviar”, ymer, små marengskys og en sprød tuille og pyntet med sødskærm.

Læs også: Goma – japansk gourmet i hjertet af Odense

Der er ingen tvivl om, at havesyresorbeten var en interessant oplevelse, og desserten generelt var flot, spændende og tæt på at være udfordrende. Det smagte rigtig godt, og kombinationen af det friske og syrlige og den søde mazarin – både i form af kage og kaviar – var rigtig fin, men vi synes, at desserten var en anelse for frisk, og at der manglede noget fedmefyldt sødme som f.eks. en kugle jordbærflødeis, men igen er det selvfølgelig en smagssag.

Til desserten fik vi serveret et glas 2011 Jarancon Moelleux, Ballet d’Octobre fra Domaine Cauhapé som ligger nord for Pyrenæerne i Sydvestfrankrig. Det var en ganske lækker dessertvin, der fungerede rigtig fint til desserten.

Efter ca. fire timer nærmede vi os enden på en indtil videre fantastisk aften med udsigt over vandet. Hvad vi ikke vidste var, at de kommende petit fours nærmest udgjorde en dessert yderligere. Inden vi fik serveret petit fours, blev vi budt på kaffe og avec – avecen takkede vi i denne omgang nej tak til og nøjedes med en stempelkande.

Sammen med stempelkanden kom der en lille tallerken fyldt med små hjemmelavede petit fours og et par små glas med skeer i. De to glas indeholdt en lavendeliscreme med jordbærskum og syrlige ribs, som havde den fedmefyldte sødme, som jeg savnede i desserten. Sammen med de syrlige ribs udgjorde dette en rigtig lækker lille hapser.

Derudover var der små ispinde med passionsfrugtsorbet og mørk chokolade. Efter at have taget en bid begyndte det at poppe i munden, så det vidste sig, at den også var rullet i pop rocks – fræk detalje og super lækkert! Der var også en chokoladetrøffel med både hvid og mørk chokolade, en skumfidus med pebermynte og en lækker lille macaron, som jeg ikke kan huske, hvad indeholdt. En seriøst omgang petit fours, som var rigtig lækre – omend det var lige før, at vi ikke havde plads til det hele, men det var i hvert fald en rigtig god afslutning på en fantastisk aften.

Efter en aften på Restaurant Lieffroy

En Gourmetoplevelse “All Inclusive” koster 1295,- pr. person, og det synes jeg bestemt er en fair pris taget i betragtning af det måltid, vi fik serveret. Ønsker man en mindre ekstravagant aften, så kan man nøjes med tre retter til 395,- og evt. tilkøb af tilvalgsretter. Menuen bliver løbende tilpasset sæsonen og udbud af råvarer og opdateres derfor ca. hver 14. dag.

Læs også: Nyborg Destilleri – et ambitiøst og råvarebevist køkken

Både mad, vine og betjening har været af rigtig høj kvalitet, begge gange vi har besøgt Restaurant Lieffroy, og jeg tror ikke, at man kan få mad i samme klasse som hos Restaurant Lieffroy til den pris andre steder i Danmark. Generelt var de ganske gavmilde med vinene og køkkenet holdt et fint og jævnt tempo med vores serveringer. Mit eneste kritikpunkt er, at nogle af retterne måske var en anelse for store, hvis man skal igennem alle seks retter. Vi blev i hvert fald begge godt mætte – også selvom Maiken valgte at levne lidt kartoffel og kål fra hovedretten.

Efter at have besøgt Restaurant Lieffroy to gange, så vil jeg ikke tøve med at anbefale stedet. Udover en fantastisk hyggelig atmosfære og muligvis en af Danmark bedste udsigter, så er både serveringer og sammensætning af mad og vin velkomponeret og gennemtænkt ned til mindste detalje, og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg har besøgt Restaurant Lieffroy.

Restaurant ligger på skræddergyden lige ud til storebælt, og du kan læse mere og se den aktuelle menu på lieffroy.dk.