Fyldt græskar med svinekød og salvie

Udgivet af den 28. oktober, 2015 i Kødretter


Fyldt græskar med svinekød og salvie

For noget tid siden faldt jeg over de fineste små økologiske hokkaidogræskar fra en lokal avler på Torvet i Odense, som jeg bare blev nødt til at købe. Efter lidt overvejelser endte de med at blive brugt til en omgang fyldt græskar med bl.a. svinekød og salvie. 

Fyldt græskar kan laves på et par forskellige måder og fyldet kan selvfølgelig varieres i det uendelige. Jeg valgte at lave fyldet ved at stege hakket svinekød og diverse grøntsager af på panden, som så blev fyldt i de små græskar, der blev bagt møre i ovnen. Alternativt kan man lave en decideret fars og fylde i græskarerne, men så skal græskarerne nok bages noget længere, så jeg valgte bare at lave fyldet på panden, hvilket fungerede rigtig fint. Skrællen på græskarerne kan i øvrigt sagtens spises.

Læs også: Græskarsuppe med chili og ingefær

Som tilbehør til de fyldte græskar fandt jeg inspiration i Claus Meyers Salatværksted og lavede en gang bagte rødder, som i det her tilfælde blev persillerødder, med en slags grøntkålspesto, som egentlig bare bestod af grønkål, æble, æbleeddike og lidt olie – nemt og lækkert.

Fyldt græskar med svinekød og salvie

Fyldt græskar med svinekød og salvie

Hvis ikke du kan få fat i helt små græskar, så kan du sagtens bruge et stort, og så bare bage det lidt længere og skære det ud ved servering.
Ingen stemmer endnu
Udskriv Pin Rate
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 1 time 30 minutter
Antal: 4
Forfatter: Martin Villumsen

Ingredienser

Fyldt græskar med svinekød og salvie

  • 400 g hakket svinekød
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2-3 gulerødder
  • 1 porre
  • 2 tsk. tomatkoncentrat
  • 0,5 dl hvidvinseddike
  • 0,5 dl vand
  • Et bundt salvie
  • 4 små eller 1 stort hokkaidogræskar

Bagte persillerødder med grønkålspesto

  • 12-16 små persillerødder
  • Et par kviste timian
  • 1-2 fed hvidløg
  • En god håndfuld frisk grønkål
  • ½-1 æble
  • Et skvæt olivenolie
  • Et skvæt æbleeddike

Sådan gør du

Fyldt græskar med svinekød og salvie

  • Hak løg, hvidløg, gulerødder og porre fint.
  • Brun svinekødet af i en sauterpande.
  • Tilsæt de hakkede grøntsager og steg dem godt af.
  • Tilsæt tomatkoncentrat og lad det stege lidt.
  • Tilsæt vand og eddike og lad det koge ind til fyldet har en passende konsistens.
  • Smag til med salt og peber.
  • Vask og skrub græskarerne godt og skær evt. pletter af.
  • Skær en smule af bunden, så de kan stå af sig selv.
  • Skær toppen af og udhul dem med en ske.
  • Krydr græskarerne indvendigt med lidt salt og peber og kom fyld i.
  • Læg lågene på og bag dem i 30-45 min. ved 200 grader indtil de er møre.

Bagte persillerødder med grønkålspesto

  • Skræl persillerødderne og skær dem ud i mindre stykker.
  • Vend dem med lidt olie, salt, peber, timian og hvidløg og bag dem i 30-45 min. ved 200 grader sammen med de fyldte græskar.
  • Hak i mellemtiden grønkålen fint og skær æblet ud i fine tern.
  • Giv det en tur i morteren sammen med olie og eddike.
  • Smag til med salt og peber og vend det rundt med de bagte persillerødder, når de kommer ud af ovnen.

Noter

Server de bagte græskar sammen med de bagte persillerødder med grønkålspesto.
Har du prøvet en af mine opskrifter?Nævn @rigeligtsmordk eller tag #rigeligtsmordk!

 

Martin Villumsen

Passioneret mad-, vin- og surdejsnørd med et hjerte, der banker for hjemmelavet mad af gode råvarer i sæson. Jeg er altid på jagt efter små lokale producenter og råvarer af høj kvalitet, og jeg elsker at formidle denne viden i form af opskrifter og beretninger her på bloggen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurder opskrift




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.