Nørregårdskassen fra Aarstiderne og bagte grøntsagspakker (reklame)

Udgivet af den 29. august, 2014 i Tilbehør


Nørregårdskassen fra Aarstiderne

I denne uge har jeg været så heldig at få lov til at teste en ny lokal grøntsagskasse fra Aarstiderne. Det drejer sig om Nørregårdskassen fra den økologiske og biodynamiske grøntsagsavler Nørregården ved Aarup på Vestfyn. 

Nørregårdskassen blev leveret første gang i sidste uge (uge 34), og den bliver kun leveret på Fyn. Det sidste års tid har Aarstiderne haft en lignende sjællandsk kasse (KiselKassen) fra biodynamiske Kiselgaarden på Vestsjælland, som kun er blevet leveret på Sjælland. Kassen bliver leveret hver mandag, og når grøntsagerne bliver høstet et par dage før, så vil Morten, som ejer Nørregården, vise kassens indhold på enten Instagram eller Facebook.

Nørregårdskassen fra Aarstiderne

Da jeg stod op mandag morgen, så stod der en kasse fyldt med friske og flotte grøntsager ude foran døren. Nørregårdskassen indeholder min. 8 forskellige grøntsager, krydderurter og lignende (4-8 kg) og et nyhedsbrev fra Nørregården. Den kasse, som jeg modtog, indeholdt en god håndfuld kartofler, et bundt gulerødder med top, rødløg, en bakke med forskellige tomater, 3 sukkermajs, 4 æbler, frisk bladselleri, 1 spidskål og 1 flot fennikel med top. Jeg startede dagen med lige at vaske alle grøntsagerne og fordele dem i poser/bøtter i køleskabet, og så var der ellers fyldt op med grøntsager til ugen.

Nørregårdskassen fra Aarstiderne og bagte grøntsagspakker

I det medfølgende nyhedsbrev har Morten skrevet lidt om, hvordan tingene står til på gården lige nu. Derudover følger der også to opskrifter med, og i denne uge var der en opskrift på æggekage med majs, kartofler og gedeost og en opskrift på svinekoteletter med pasta, tomatsovs og fennikelsalat med æbler. Især salaten med fennikel og æble blev jeg meget fristet til at lave, da det smager skønt, men jeg valgte at bruge fenniklen i nogle små bagte grøntsagspakker.

Æblerne er primært blevet spist med yoghurt til morgenmad, og de små tomater smagte simpelthen så godt, at vi endte med at spise allesammen som snacks. Derudover har jeg lavet nogle små bagte grøntsagspakker som tilbehør til en flankesteak (de kan dog snildt serveres til nyretapper også); jeg pakkede lidt kartofler, gulerødder og fennikel ind i bagepapir og staniol sammen med en kvist estragon fra haven og et par klatter smør, og derefter røg de små pakker i ovnen i en lille times tid. Det bagte grøntsager er et nemt og virkelig lækkert tilbehør til stort set hvad som helst, og de kan varieres efter smag og behag og kassens indhold.

Nørregårdskassen fra Aarstiderne og bagte grøntsagspakker

Nørregårdskassen fra Aarstiderne og bagte grøntsagspakker


Ingen stemmer endnu
Udskriv Pin Rate
Ret: Tilbehør
Køkken: Nordisk
Antal: 2
Forfatter: Martin Villumsen

Ingredienser

  • 4-6 kartofler, afhængig af størrelsen
  • 1 fennikel
  • 2 gulerødder
  • 2 små kviste estragon
  • 40-50 g smør

Sådan gør du

  • Skær grøntsagerne ud i grove stykker og fordel dem på to stykker bagepapir, som hver ligger oven på et stykke staniol. 
  • Krydr med salt og peber og læg en kvist estragon på. 
  • Skær smørret ud i mindre stykker og fordel det på de to pakker.
  • Pak bagepapir og staniol sammen om grøntsagerne, så du har to pakker. Bag de to pakker i ovnen i ca. 1 time ved 200 grader.
  • Server grøntsagspakkerne til et godt stykke kød, fjerkræ eller fisk.

Noter

Til 2 personer lavede jeg to individuelle pakker, som jeg serverede som tilbehør til en stegt flankesteak med en hurtig rødvinssauce, hvilket udgjorde et lækkert og nemt måltid.
Har du prøvet en af mine opskrifter?Nævn @rigeligtsmordk eller tag #rigeligtsmordk!

 

Martin Villumsen

Passioneret mad-, vin- og surdejsnørd med et hjerte, der banker for hjemmelavet mad af gode råvarer i sæson. Jeg er altid på jagt efter små lokale producenter og råvarer af høj kvalitet, og jeg elsker at formidle denne viden i form af opskrifter og beretninger her på bloggen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurder opskrift




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.