Prag II – tjekkisk mad og fransk gourmet

Tredje dag i Prag (lørdag) tog vi ind til det jødiske kvarter, Josefov, for at se alle de jødiske udstillinger, kirkegård og synagoer etc., men fandt hurtigt ud af, at jøderne holder sabbat om lørdagen, hvorfor alle seværdighederne var lukket. Vi besluttede os for at tage op på Petrin-højen, hvor der bl.a. ligger et kloster og en brewpub, hvor vi kunne få lidt tjekkisk mad til frokost. 

The Strahov Monastic Brewery – brewpub med lækker tjekkisk mad

Efter at have spurgt om vej ved et lille turistkontor fandt vi ud af, at det nemmeste var at tage sporvognen derop, hvilket vi så gjorde. Vi fulgte efter en flok turister, som tydeligvis også skulle op til Strahov klosteret, men der var heldigvis ikke så langt fra sporvognsstoppet.

Der ligger et par forskellige spisesteder ved klosteret, og efter en smule vandren frem og tilbage, så fandt vi The Strahov Monastic Brewery, som vi havde fået anbefalet af ølbloggeren Beertalk.dk.

Brewery Plate med skinker og pølser

Udover at brygge deres eget øl, hvilket de efter sigende har gjort i mange hundrede år, så serverer The Strahov Monastic Brewery også traditionel tjekkisk mad. De brygger 5 forskellige øl på Strahovbryggeriet, og da det var en af de ret varme dage, lagde vi ud med en Special Wheat Beer, Unfiltered, som er en let og forfriskende hvedeøl, der bliver brygget fra d. 15. maj hvert år.

Syltet ost med løg

Først bestilte vi en “Brewery Plate”, som bestod af lidt forskellige skinke og pølse og en “Pickled Hermelin with onion and pebber”, som er en syltet camembert-lignende ost, serveret med syltede løg – dertil fik vi serveret lidt forskelligt brød (bl.a. med kommen). Osten var en lidt interessant oplevelse, men egentlig ganske udemærket til en kold øl, og de forskellige skinker og pølser smagte også dejligt. Portionerne var dog alt for store, og vi kunne sagtens være blevet mætte af disse to forretter/snacks.

Grillet ørred med kartofler og purløg

Til hovedret havde jeg bestil en kaninroulade med bacon, sennep, spinat og kartoffeldumplings, og Maiken havde bestilt en ørred i urter med purløgskartofler, og som du kan se på billedet ovenfor, så var dette bare en grillet ørred og nogle kogte kartofler med purløg – der kunne de godt lige ha’ givet lidt grønt tilbehør i stedet for de kedelige kartofler. Fisken var lidt til den tørre side, men smagte ganske dejligt.

Min kaninroulade var også rigtig lækker og smagfuld, selvom jeg synes, at mængden af kartoffeldumplings var lidt voldsom. Det lader i hvert fald til, at de er glade for store mængder kartofler/dumplings i Prag, så du skal ikke være bange for at gå sulten fra bords.

Kaninroulade med bacon, sennep, spinat og kartoffeldumplings

Da jeg havde drukket min hvedeøl, så bestilte jeg deres India Pale Ale, som var en rigtig lækker en af slagsen. Brygget med de to amerikanske humletyper amarillo og cascade var det en dejlig frisk IPA. Vi smagte ikke alle deres øl, men de to vi smagte var rigtig lækre! Maden smagte også dejligt, selvom fisken måske var en lidt tør servering, der godt kunne have brugt lidt grønt tilbehør eller noget sauce/smør til kartoflerne.

Efter et par læskende kolde øl og rigelige mængder mad, gik vi tur rundt i området og så klosteret, som primært bestod af en udstilling og nogle gamle biblioteker, der var rigtig flotte. Vi valgte at gå ned fra Petrin-højen, hvorfra der er en rigtig flot udsigt over hele Prag. Da vi kom ned fra højen, gik vi et smut ind i Skt. Nikolaj Kirken, som er en af de mest overdådige barokkirker i Prag. Efter at have set Skt. Nikolaj Kirken tog vi tilbage til hotellet for at slappe lidt af inden vi skulle ud og spise om aftenen.

Restaurant Sarah Bernhardt

Restaurant Sarah Bernhardt – fransk gourmet i Prag

Inden vi tog afsted til Prag, havde vi selvfølgelig undersøgt de forskellige gourmetrestauranter i Prag og bestilt bord to steder. Et af disse steder var Restaurant Sarah Bernhardt, som er en del af Hotel Paris. Køkkenet er klassisk fransk og moderne tjekkisk, og indretningen i restauranten skriger Art Nouveau – det er lidt som at træde ind i en helt anden verden.

Brød på Restaurant Sarah Bernhardt

Restauranten var næsten tom, da vi ankom lørdag aften klokken halv otte, og de havde ikke vores reservation stående, men det var ikke noget problem, da det var en meget stille aften. Hjemmefra ringede jeg til nummeret, som står på deres hjemmeside under “Reservation”, men det nummer stemmer ikke overens med nummeret på restauranten, så hvor jeg har bestilt bord til fandt vi aldrig ud af. I midten af restauranten sad der en pianist og spillede diverse lettere jazzificerede klassikere.

Vi blev vist hen til et bord og fik menu- og vinkort, som var at finde på fransk, tjekkisk og engelsk. Vi havde hjemmefra kigget på deres tasting menu, som bestod af 5 retter med vin (hvor antal cl. per glas vin er angivet) og kaffe/te og petit fours, som vi endte med at vælge.

Fiskeforret med sild, laks og ørred

Kort tid efter kom der en tjener og lagde bestik frem til alle retter, og så fik vi serveret et glas champagne (Billecart-Salmon Brut Réserve) af en anden tjener, en tredje tjener kom og serverede brød fra fad (heriblandt en skive rugbrød) og tre slags smørrelse til brødet; smør, olivenolie med lidt balsamico og en oliventapenade – tjenere var der i hvert fald rigeligt af.

Efter lidt tid fik vi serveret første forret, som bestod af tre forskellige slags fisk, hhv. sild, laks og ørred. Ovenpå silden var lidt to kvarte stykker kogte vagtelæg, gemt under den røgede laks var der en slags friskost og ovenpå var der lidt lakserogn, og ørreden var sat som en slags gele ovenpå en ærte gele med en smule caviar på toppen. Det var en rigtig fin servering, som var enormt velsmagende og en rigtig god start på aftenen.

Foie gras terrine med gele af mirabeller og kirsebærchutney

Næste servering var en klassisk foie gras terrin serveret med gele af mirabeller og en kirsebærchutney – dertil et glas Cyprés de Climens 2004, Barsac-Sauternes serveret i et nærmest forvokset snapseglas på stilk. Glassets størrelse tydede lidt på, at det var meget nøje afmålt, hvor meget vin der blev skænket i glassene, og så gik det udover oplevelsen af vinen, at den blev serveret i et så lille glas.

Det var endnu en meget velsmagende servering omend proportionerne i serveringen var lidt mærkelige; der var alt for meget kirsebærchutney i forhold til mængden af foie gras, når der også var en gele på mirabeller. Derudover undrede vi os lidt over den lille dusk rosmarin, som var blevet stukket ned i foie gras terrinen. Sauternen smagte dejligt og fungerede absolut glimrende til retten, men foie gras og sauternes er også en meget klassisk kombination, og det er med god grund.

Stegt regnbueørred med stegte kartofler og ærtepuré med mynte

Næste forret bestod af et stykke pandestegt filet af regnbueørred serveret med stegte kartofler med purløg og en puré på ærter med mynte. Dertil fik vi serveret et glas tjekkisk hvidvin i form af en Welschriesling, late harvest 2010, Mikulov wine region, Reisten Valtice Winery. Fisken var stegt rigtig fint, men skindet var dog ikke helt sprødt. Kartoflerne var skåret ud i tern og var ikke stegt særlig jævnt på overfladen, men bortset fra det var de tilberedt fint. Det var endnu en velsmagende servering, hvor ærtepuréen med mynte fungerede rigtig fint til fisken. Vinen var dog ikke særlig god og udgjorde ikke et særlig godt match til retten – den var lidt til den sure side og manglede simpelthen noget fylde.

Kalvemedaljon med demi-glace med sort trøffel, artiskok med ratatouille og taglioni

Efter tre velsmagende serveringer var det blevet tid til hovedretten og noget rødvin! Hovedretten bød på stegt kalvemedaljon med demi-glace med sort trøffel, grillet artiskok fyldt med ratatouille og cremet taglioni med urter og trøffel. Tallerkenerne blev selvfølgelig serveret med låg på, som blev løftet af ved bordet. Til hovedretten fik vi serveret et glas Château de Fonbel, Grand Cru Classé 2004, Fam. Vauthier, Saint Emilion fra Bordeaux. Kødet var stegt rigtig fint, og der var bestemt ikke blevet sparet på den sorte trøffel i demi-glacen. Der var virkelig velsmag for alle pengene, og vinen fungerede absolut glimrende til retten. Selvom mængden af sauce ikke ser ud af ret meget, så var der rigeligt, da den var så indkogt og intens. Den eneste kritik til hovedretten var, at jeg gerne ville have haft et lidt større stykke kød og lidt mindre pasta, og så var der igen en lidt malplaceret kvist rosmarin på tallerkenen.

Inden vi fik serveret desserten kom der en tjener og spurgte os, hvilken type kaffe/te vi ønskede på trods af, at vi først skulle have kaffe efter desserten. Da en anden tjener kom og serverede dessertvinen for os spurgte vi, hvornår de havde tænkt sig at servere kaffe og fik bekræftet, at vi først fik kaffe efter desserten. Dessertvinen var en Grüner Veltliner, ice wine 2009, Nový Šaldorf, Špalkovy Family Cellars, som er en lokal tjekkisk ice wine – igen blev den serveret i et forvokset snapseglas ligesom vores sauternes til foie gras’en.

To slags créme brûlée

Til dessert fik vi serveret to små créme bûlée’er; en klassisk med vanilje og en med epsresso. Dertil var der lidt friske jordbær og brombær, og en tynd nøddekiks af en art. Som du kan se på billedet, så var serveringen ikke særlig eksklusiv, og det var bestemt ikke, hvad vi havde forventet af et sted i denne klasse. Begge créme bûlée smagte dejligt – som en créme bûlée skal smage – men kom direkte fra køleskabet, og karamellen på toppen virkede som om, at den var blevet brændt inden, at den var sat på køl. Derudover var nøddekiksen blød og virkede som om, at den havde stået i den ene créme brûlée længe.

Vinen, som vi fik serveret til smagte dejligt og fungerede fint til desserten, som også smagte fint, men hele serveringen var bare lidt skuffende – især i forhold til de andre retter, som vi havde fået i løbet af aftenen.

Efter desserten blev vi igen spurgt, hvilken kaffe/te vi ønskede, hvilket blev serveret med fire forskellige chokoladepetit fours relativt kort tid efter. Ifølge menuen skulle vi også have et glas calvados til kaffen, så jeg spurgte den nærmeste tjener efter vores calvados, hvorpå hun svarede, at hun lige ville spørge tjeneren – hvis hun ikke var tjener, så ved jeg ikke, hvad hendes rolle var, men kort tid efter kom der en anden tjener og serverede en 5 års Lecompte calvados for os.

Kaffe og petit fours

Vi fik 4 stk. petit fours, som alle var forskellige – lidt dum detalje. Derudover var de ikke særligt pænt lavet. Samlingerne i chokoladen var rimelig sjuskede og ligesom vore créme brûlée, så kom vores petit fours også direkte fra køleskabet – de var simpelthen for kolde.

Da vi havde spist de 4 petit fours, som iøvrigt smagte fint på trods af temperaturen, blev der pr. automatik serveret 4 mere uden at spørge, om vi ønskede flere – dette var iøvrigt også tilfældet med brød undervejs i middagen. Jeg bad efterfølgende om regningen som lød på ca. 1600-1700 DKK.

De første fire serveringer var klart de bedste, men desserten bare ikke acceptabel på dette niveau. Alle serveringer kom ligeledes en tand for hurtigt, og fra vi trådte ind af døren til vi forlod stedet var der højst gået 2 timer, hvilket er lige i underkanten til en 5-retters tasting menu, plus kaffe og petit fours. Det virkede lidt som om, at det hele bare kørte på rutinen, og at der ikke rigtig var nogen kundekontakt, og mængden af tjenere og deres mangel på kommunikation var forvirrende – både for os og dem. Mens vi spiste desserten begyndte tjenerne at rydde op og gøre klar bordene klar til næste dag, og det blev gjort på en måde, så vi følte, at vi skulle til at blive færdige, så de kunne få lukket biksen – selvom klokken ikke engang var ti på en lørdag aften. Så på trods af, at det generelt var rigtig god mad og vin og portionerne for en gangs skyld ikke var for store, så var helhedsoplevelsen ikke særlig god, og der var ganske enkelt for mange små detaljer, som ikke var i orden. Ligeledes, så havde det heller ikke skadet med en lille snack/amuse bouche inden det egentlig måltid startede, hvilket jeg godt synes, at man kan forvente i den prisklasse.

Det var en lidt sjov oplevelse, men også lidt ærgerligt at bruge den mængde penge på noget, som bare ikke er godt nok, så det er nok ikke et sted jeg vil komme tilbage til.

Du kan læse mere om vores tur til Prag i første indlæg her. Hvad vi fik de sidste par dage til at gå med kan du læse mere om i trejde og sidste indlæg.