Amerikanske pandekager – nem opskrift på pandekager

Udgivet af den 8. marts, 2015 i Desserter og kager, Morgenmad


Amerikanske pandekager

Sådan en stak amerikanske pandekager er skønne at starte søndagen ud på. De er både nemme og velsmagende, og de gør weekendmorgenmaden eller brunchbordet ekstra lækkert. 

 

Luksusmorgenmad med amerikanske pandekager

Herhjemme gør vi ofte lidt ekstra ud af morgenmaden i weekenden. Nogle gange er det bare et godt stykke brød med ost, et blødkogt æg og varm kaffe til, og andre gange er det noget sødt som for eksempel dejlige, luftige pandekager eller surdejsvafler. I denne omgang valgte vi at spise dem med masser af ahornsirup, men de ville også være skønne med marmelade eller en masse frisk frugt. Jeg glæder mig i hvert fald til at sommeren kommer, og at de danske bær begynder at komme frem, så man kan spise pandekager med helt friske bær.

Læs også: Klatkager af risengrød – nem opskrift på klatkager

Jeg har eksperimenteret lidt med nogle forskellige opskrifter, og jeg synes, at disse er rigtig gode. Ved at piske æggehviden for sig opnår man i sidste ende en luftigere pandekage. Jeg plejer at bikse dejen sammen om aftenen, så det eneste, der skal gøres om morgenen, er at piske hviden stiv og vende den i dejen inden man bager pandekagerne. På den måde kan man hurtigt og nemt få dejlige, nybagte pandekager til morgenbordet.

Amerikanske pandekager

Opskriften er til to personer og giver ca. 10 pandekager
4,67 fra 3 stemmer
Udskriv Pin Rate
Ret: Bagværk
Køkken: Amerikansk
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 45 minutter
Samlet tid: 50 minutter
Antal: 2
Forfatter: Maiken Bundgaard

Ingredienser

  • 125 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 25 g sukker
  • 1 stort æg (delt i blomme og hvide)
  • dl mælk
  • 20 g smeltet smør

Sådan gør du

  • Bland mel, bagepulver og sukker sammen i en skål.
  • Tilsæt æggeblommen, mælk og smeltet smør og pisk det godt sammen.
  • Lad dejen hvile på køl en halv times tid eller indtil næste morgen.
  • Når pandekagerne skal bages røres dejen godt igennem.
  • Pisk æggehviden stiv for sig selv og vend den forsigtigt i dejen.
  • Bag pandekagerne ved middel varme.

Noter

Server f.eks. de amerikanske pandekager med ahornsirup, marmelade og/eller friske bær.
Har du prøvet en af mine opskrifter?Nævn @rigeligtsmordk eller tag #rigeligtsmordk!

 

Maiken Bundgaard

Madøre med en forkærlighed for bagning og surdejseksperimenter. Jeg er vild med at lave simple, lækre og nærende retter, som bringer glæde i hverdagen. Økologi, kvalitet og råvarer i sæson er nøgleord i mit køkken. I øvrigt så er jeg Martins bedre halvdel, også kendt som fru rigeligtsmør.