Hjemmelavet hyldebærsaft

Nem og nærende opskrift på hjemmelavet saft med hyldebær
Ret: Drikkevarer
Køkken: Dansk
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 3 timer
Forfatter: Maiken Bundgaard

Ingredienser

  • 1 kg hyldebær ordnet vægt
  • 1/2 liter vand
  • 2-3 æbler gerne sure

Ingredienser per liter siet saft

  • 375 g sukker
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 skvæt vodka eller lignende til at skylle flaskerne med

Sådan gør du

  • Skyl hyldebærrene og klip de grove stilke af.
  • Skær æblerne groft ud og kom dem i en gryde sammen med hyldebær og vand.
  • Kog blandingen forsigtigt op, og lad det koge indtil bærrene brister (det tog ca. 40 minutter for mig ved middel varme).
  • Placer en sigte med et rent klæde i henover en stor skål og hæld grydens indhold op i sigten. Lad det dryppe af i et par timer.
  • Vej den sigtede saft og kom den op i en ren gryde.
  • Kog saften op sammen med den passende mængde citronsaft og sukker (som angivet i ingredienslisten herover).
  • Kom den varme saft på skoldede flasker (skyl dem evt. med et skvæt vodka eller lignende først).

Noter

Jeg skyller mine flasker med en smule vodka for at forlænge saftens holdbarhed. Hvis du laver en stor portion, så kan saften med fordel fryses i mindre portioner og tages op løbende henover vinteren. 
Saften blandes op med vand i forholdet 1:1 og kan både nydes kold og varm.