Koldhævet rugbrød med kerner

Opskriften er til en rugbrødsform på 3.3 liter.
Ret: Bagværk
Køkken: Dansk
Forfatter: Martin Villumsen

Ingredienser

  • 2 dl kærnemælk
  • 6 dl koldt vand
  • dl øl (f.eks. Ale No. 16 eller Indslev Sort Hvede)
  • 15 g salt
  • 10 g gær
  • 300 knækkede rugkerner
  • 225 g hørfrø
  • 150 g solsikkekerner
  • 115 g græskarkerner
  • 250 g økologisk fuldkornshvedemel (også kaldet groft hvedemel)
  • 300 g økologisk rugmel
  • 4 g maltmel (brændt malt - dette kan udelades)
  • Kerner/frø til topping (kan også udelades, hvis ikke du ønsker topping på dit rugbrød)

Sådan gør du

  • Bland alle ingredienserne, og rør dejen sammen i ca. 10 min.
  • Hæld dejen i en rugbrødsform på 3.3 l (smurt med olie, hvis ikke det er en slip-let form), og pak formen godt ind i film og sæt den i køleskabet i min. 12 timer - gerne længere, da brødet derved udvikler mere smag. Dog maks. 6 døgn, da surheden i brødet ellers bliver alt for høj.
  • Tag brødet ud, pensl det med lidt vand og drys kerner udover.
  • Bag brødet i 90 min. ved 180 grader.
  • Vend rugbrødet ud på en rist og lad det køle helt af inden du skærer af det, så det kan nå at sætte sig.