Hjemmelavet rødkål

Hjemmelavet rødkål med appelsin og kanel

Opskriften giver ca. 2 liter rødkål alt efter, hvor stort et rødkål man bruger. 
Ret: Tilbehør
Køkken: Dansk
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 1 time 30 minutter
Samlet tid: 1 time 45 minutter
Forfatter: Martin Villumsen

Ingredienser

  • 1 rødkål (ca. 1,5 kg)
  • 1 stang kanel
  • 3 stjerneanis
  • 4 laurbærblade
  • Skal og saft af 2 usprøjtet appelsin
  • 120 g sukker
  • 1 spsk. salt
  • 4 dl rødvin
  • 3 dl koncentreret hyldebærsaft
  • 2 dl lagereddike

Sådan gør du

  • Fjern de yderste blade på rødkålen, skær den i kvarte og snit den fint.
  • Kom den fintsnittede rødkål op i en stor gryde sammen med resten af ingredienserne. Kom evt. stjerneanis i en tepose, så de er nemme at fiske op igen. De kan nemlig godt være svære at få øje på, og det er så træls at tygge i.
  • Kog rødkålen op under låg, skru ned på lav varme når den koger og lad kålen stå og simre i ca. halvanden time.
  • Smag på rødkålen og juster evt. med lidt eddike, appelsinsaft, salt og/eller sukker, så du får en helt perfekt balance i din rødkål.
  • Skold et par sylteglas og skyl dem i vodka. Lad dem dryppe lidt af og fyld den varme rødkål på.
  • Hæld væde over til det dækker og luk glassene straks.

Noter

Når glassene bliver lukket mens rødkålen stadig er varm, dannes der undertryk og holdbarheden forlænges. Når glassene er kølet af, opbevares de i køleskabet. Rødkålen bliver kun endnu bedre af at stå og "modne" et par dage i køleskabet, så lav den gerne et par dage før den skal bruges.