Opskrift på pulled pork i ovn med vinegarsauce

Der er rigeligt rub, men det er bedre at lave for meget, og så kan den sagtens holde sig og bruges til et andet godt stykke kød. Har du spørgsmål til opskriften? Læs ofte stillede spørgsmål her.
Ret: Hovedret
Køkken: Amerikansk
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 12 timer
Samlet tid: 12 timer 30 minutter
Antal: 8
Forfatter: Martin Villumsen

Ingredienser

Vinegarsauce

  • 1 dl æblecidereddike eller anden lys eddike
  • 1 dl ufiltreret æblemost
  • 0,25 dl ketchup
  • 25 g brun farin
  • 1 tsk. chiliflager kan udelades
  • 2 tsk havsalt (smag til)
  • 1 tsk. friskkværnet peber (smag til)

Dry rub

  • 50 g brun farin
  • 50 g paprika
  • 2 spsk. friskkværnet peber
  • 2 spsk. havsalt i flager
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. løgpulver
  • 1 tsk. chipotle

Pulled Pork i ovn

  • 1 nakkesteg på ca. 2 kg fra en glad gris
  • 2 liter vand
  • 130 g salt
  • 1 dl røget whisky kan udelades
  • Evt. 2 laurbærblade og 2 stjerneanis

Sådan gør du

Vinegarsauce

  • Bland alle ingredienserne sammen og giv dem et opkog. Køl af og hæld den over det supermøre kød. Saucen skal være godt syrlig så den komplementerer det fede kød.

Dry rub

  • Bland alle ingredienserne godt sammen.

Pulled pork - dag 1

  • Start med at give vand og salt (og evt. 2 laurbærblade og 2 stjerneanis) et lille opkog så saltet bliver opløst. Giv evt. whiskyen et opkog, sæt ild til den (PAS PÅ! Flammerne bliver store) og ta’ den af varmen.
  • Når whiskyen er brændt ud, hældes den op i saltlagen og det hele køles af.
  • Læg nakkefileten i saltlagen når den er afkølet. Dæk godt til med husholdningsfilm og sæt evt. en tallerken oven på for at holde den nede. Gør dette tidligt på dagen og sæt den på køl til om aftenen (min. 8-10 timer).
  • Inden du går i seng tages nakkefileten op af saltlagen og tørres godt af.
  • Gnub nakkefileten godt ind i din dry rub.
  • Læg nakkefileten i en plastikpose eller pak den godt ind i husholdningsfilm og læg den på køl til dagen efter.

Pulled pork - dag 2

  • Stå tidligt op, pak nakkefileten ud og sæt den i en kold ovn og tænd på 110 grader (almindelig ovn).
  • Nu skal den ha’ mindst 12-14 timer (gerne mere) til den har en kernetemperatur på 90-95 grader. Alt efter nakkefiletens størrelse og ovnen kan tilberedningstiden variere.
  • Træk kødet fra hinanden med to gafler

Noter

Server f.eks. i hjemmelavede burgerboller med vinegarsauce, barbecuesauce og coleslaw - og en iskold øl. Pulled pork kan også snildt serveres for sig selv med lidt godt tilbehør. Og ellers smager det altså også skønt på en hjemmelavet pizza.
 
Eventuelle rester kan også med fordel bruges i en gang gua bao (eller dampede boller om man vil). Det smager virkelig godt!