Hjemmelavet hyldeblomstsaft - nem og lækker opskrift

Opskriften giver ca. 1,3 liter koncentreret saft, men du kan ligeså godt lave en ordentlig portion når nu du er igang – jeg lavede en tredobbelt portion. Blandingsforholdet er ca. 1 del hyldeblomstsaft til 4 dele vand.
Ret: Saftevand
Køkken: Dansk
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 3 days
Samlet tid: 3 days 30 minutter
Forfatter: Martin Villumsen

Ingredienser

  • 20 hyldeblomstskærme
  • 20 g citronsyre
  • 1 økologisk citron
  • 500 g sukker
  • 1 liter vand
  • Patentflasker til opbevaring
  • Evt. lidt vodka til at skylle patentflaskerne med

Sådan gør du

  • Ryst hyldeblomsterne forsigtigt og læg dem i en lys spand/balje for at komme af med evt. små dyr.
  • Skyl citron og skær den ud.
  • Kog vand og sukker op i en stor gryde. Tag gryden af blusset og tilsæt citron og citronsyre.
  • Klip stilken af hyldeblomstskærmene og kom skærmene op i gryden. Rør godt rundt og lad det køle af.
  • Sæt gryden i køleskabet (eller et andet køligt sted) og lad saften trække i 3 dage.
  • Når saften har trukket i 3 dage skal den sigtes og hældes på skoldede og evt. vodkaskyllede patentflasker. Jeg hældte min hyldeblomstsaft igennem et passerstykke/-si, men har man ikke sådan en kan et viskestykke (skyllet og vredet op) eller et te-/kaffe-filter bruges.

Noter

Den færdige hyldeblomstsaft kan holde sig op til 1 måned på køl. Ønsker du længere holdbarhed, så kan saften fryses.
Og gem endelig hyldeblomstskærmene efter du har lave saft. Vi plejer at fryse dem ned, og så bruger vi f.eks. som fyld i en hel ovnstegt kylling.