Gullashsuppe - Opskrift på krydret ungarsk gullasch

Gullashsuppen bliver kun bedre af at stå i køleskabet til dagen efter. Derudover er det også en skøn ret at have i fryseren, hvis aftensmaden skal gå lidt hurtigt en dag. Jeg plejer at fryse ca. 500g pr. person.
Ret: Hovedret
Køkken: Ungarsk
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 2 timer 30 minutter
Samlet tid: 3 timer
Antal: 8
Forfatter: Martin Villumsen

Ingredienser

  • 1,2 kg oksekød tykkam, spidsbryst, bov, e.l.
  • 3 løg
  • 6 fed hvidløg
  • 3 spsk. sød paprika 25 g
  • 2 tsk. stærk paprika
  • 1 tsk. røget paprika kan erstattes med 1 tsk. stærk paprika
  • 1 spsk. hel spidskommen kan erstattes med kommen for en mere traditionel gullasch
  • 16-20 hele sorte peberkorn
  • 1 tørret birds eye chili kan udelades
  • 1 lille ds. tomatkoncentrat 70 g
  • 2 ds. hakkede tomater
  • 2 liter vand
  • 4 laurbærblade
  • 2-3 røde peberfrugter
  • 3-4 gulerødder
  • 1 kg kartofler

Sådan gør du

  • Puds kødet af og skær det i grove tern og pil og hak løg og hvidløg.
  • Rist de hele peberkorn og spidskommen af på en tør panden, lad dem køle lidt af og pulveriser det i en morter sammen med 1 birds eye chili.
  • Varm en stor støbejernsgryde op og brun kødet godt af over flere omgange, så det får en fin stegeskorpe.
  • Sauter derefter løg og hvidløg og tilsæt så alle krydderierne, tomatkoncentrat, hakkede tomater, vand og laurbærblade.
  • Lad hele herligheden koge op, skum godt af og sæt gryden i en 150 grader varm ovn med låg på. Alternativt kan du lade den stå på komfuret ved lav varme.
  • Lad gryden stå og hygge sig i ovnen i mindst 3 timer, men gerne længere. Jeg plejer at give den omkring 5 timer.
  • Gulerødder, kartofler og peberfrugt ordnes, skæres i grove tern og tilsættes 1-2 time før servering.
  • Smag gullashsuppen til med salt og peber.

Noter

Server gullashsuppen rygende varm med en skefuld fuldfed creme fraiche, evt. lidt friskhakket persille eller purløg, og spis gerne lidt godt friskbagt focaccia eller koldhævet flute til.