Klatkager af risengrød - nem opskrift på klatkager

Opskriften giver ca. 8-10 klatkager. Klatkagerne kan også laves med risalamande i stedet for risengrød, og i så fald skal sukker og vanilje blot udelades fra opskriften.
Ret: Bagværk
Køkken: Dansk
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Antal: 4
Forfatter: Martin Villumsen

Ingredienser

  • 400 g risengrød eller risalamande
  • 2 æg
  • 30 g hvedemel
  • 30 g sukker (udelades hvis der bruges risalamande)
  • En halv vaniljestang (udelades hvis der bruges risalamande)
  • Smør til stegning

Sådan gør du

  • Del æggene i blommer og hvider og pisk hviderne stive.
  • Rør risengrøden sammen med æggeblommer, hvedemel, sukker og vanillekorn – mos evt. vanillekornene med lidt af sukkeret først, så det bliver ordentligt fordelt.
  • Rør ca. en tredjedel af de stive æggehvider godt ud i grødblandingen og vend derefter det sidste æggehvide forsigtig rundt til det er vendt godt sammen.
  • Steg klatkagerne ved middel varme i en go’ klat smør og server dem med f.eks. brombærsyltetøj.