Hjemmelavede pebernødder

Opskriften giver ca. 80-90 pebernødder
Ret: Bagværk
Køkken: Dansk
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Forfatter: Martin Villumsen

Ingredienser

  • 125 g blødt smør
  • 125 g sukker
  • 1 æg
  • 1 strøget tsk. appelsinskal (friskrevet fra en ubehandlet/øko. appelsin)
  • 1 strøget tsk. stødt kardemomme
  • 1 strøget tsk. stødt kanel
  • 1 strøget tsk. sort peber (friskkværnet/-stødt)
  • 1 strøget tsk. bagepulver
  • 250 g hvedemel

Sådan gør du

  • Pisk smør og sukker godt sammen.
  • Tilsæt æg til smør og sukker og rør det godt sammen.
  • Tilsæt revet appelsinskal og sigt resten af ingredienserne i blandingen.
  • Saml dejen og rul den til tynde pølser.
  • Skær pølserne ud i små stykker og form dem til små kugler.
  • Bag pebernødder ved 200 grader indtil de så småt begynder at blive gyldne (ca. 13-15 min.).

Noter

Pebernødder. er sammen med vaniljekranse, en obligatorisk del af julen, så husk nu at bage en ordentlig portion når nu du alligevel er igang i køkkenet. Dejen kan nemlig snildt fryses ned i små ruller. Så kan man bare tage en rulle op, skære den ud og bage den når man får lyst til pebernødder.