Ramsløgssalt - lav dit eget kryddersalt

Lav gerne en stor portion når nu du er igang, men vær opmærksom på, at jo tykkere et lag salten ligger i jo længere tid tager det at tørre helt igennem. Opskriften kan selvfølgelig også bruges med de fleste andre krydderurter.
Køkken: Nordisk
Forfatter: Martin Villumsen

Ingredienser

  • 200 g groft salt
  • 30 g ramsløg

Sådan gør du

  • Riv ramsløgene over et par gange og kom dem i en foodprocessor/minihakker sammen med salten.
  • Blend salt og ramsløg godt og grundigt.
  • Spred ramsløgssalten tyndt ud på et stykke bagepapir på en bradepande.
  • Sæt bradepanden i ovnen og tør salten ved 50 grader. Lad ovnlågen stå på klem, så fugten kan komme ud. Rør rundt i ramsløgssalten 1-2 gange i timen.
  • Lad det tørre i ovnen til ramsløgssalten er helt tør. Dette tager ca. 2-3 timer, måske mere afhængig af ovnen og hvor tykt et lag salten ligger i.
  • Når salten er helt tør kan du tage den ud af ovnen og komme den på glas.

Noter

Hvis du opbevarer salten i lufttætte glas/beholdere, så kan den holde sig i rimelig lang tid, og sagtens frem til næste sæson.