Dampet rosenkål, mandler og brunet smør

Jeg valgte at servere retten som en forret, men man kan snildt bruge den som tilbehør til et godt stykke fisk eller kød.
0 fra 0 stemmer
Udskriv Pin
Ret: Forret
Køkken: Nordisk
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 1 time
Antal: 4
Forfatter: Martin Villumsen

Ingredienser

  • 1 kg rosenkål
  • 50 g mandler
  • 200 g smør
  • 1 øko. citron
  • 100 g fast, salt og nøddeagtig ost (f.eks. Arla Unika Havgus, Høost, Vesterhavsost, parmesan e.l.)

Sådan gør du

  • Kassér de yderste og grimmeste blade på rosenkålene.
  • Pil yderligere nogle blade af og sæt dem til side. Skær resten af rosenkålene i kvarte og sæt til side.
  • Rist mandlerne på en tør pande, hak dem groft og sæt til side.
  • Kom ca. halvdelen af smørret i en gryde og smelt og brun det ved jævn varme. Pas på det
  • ikke branker. Sæt det brunede smør til side til servering.
  • Damp ca. halvdelen af de kvarte rosenkål i en gryde med lidt vand til de er møre (ca. 5-10 min.).
  • Hæld vandet fra, tilsæt en god klat smør og mos rosenkålene.
  • Smag til med citronskal og -saft, salt og peber. Læg låg på så mosen holder sig varm og sæt til side.
  • Damp de resterende rosenkål i en gryde i lidt smør og vand indtil de er møre, men stadig har lidt bid. Vend rosenkålsbladene i og smag til med salt, peber og evt. citronsaft.

Noter

Anret lidt rosenkålsmos på tallerkenerne, kom de dampede rosenkål og rosenkålsblade ovenpå, drys med mandler og riv ost over. Hæld et par skefulde brunet smør udover ved servering.