Pizza med lam, soltørrede tomater og feta

Mængderne afhænger selvfølgelig af, hvor mange pizzaer der skal laves, og hvor meget kød, der er tilovers. Opskriften på pizzadej og tomatsauce finder du her og opskriften på langtidsstegt lammekølle her.
Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk
Forb. tid: 12 timer 30 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 12 timer 40 minutter
Antal: 4
Forfatter: Martin Villumsen

Ingredienser

  • En gang hjemmelavet pizzadej og tomatsauce
  • Rødløg fintsnittet
  • En rest lammekød,
  • Soltørrede tomater
  • Lidt god feta, skåret/brækket i mindre stykker
  • Frisk oregano og/eller basilikum

Sådan gør du

  • Pizzadejen rulles ud og tomatsaucen smøres på.
  • Fordel de fintsnittede rødløg på pizzaen, dernæst lammekødet, som enten brækkes fra hinanden eller skæres i mindre stykker og til sidst lidt gode soltørrede tomater.
  • Bag pizzaen på en brandvarm bagesten ved 275 grader i 5-8 min. til den er færdig.
  • Når pizzaen er kommet ud af ovnen kommes der feta og frisk oregano/basilikum på, og så er den klar til servering.