Flødestuvet kålrabi – opskrift på stuvet kålrabi

Udgivet af den 18. februar, 2015 i Tilbehør


Flødestuvet kålrabi

Kålrabi er en ret undervurderet grøntsag som jeg, takket være Fjordrejen.dk, opdagede i efteråret i forbindelse med hans udfordring til mig i Electrolux’ madbloggerstafet, og her i weekenden stod den bl.a. på hamburgerryg med flødestuvet kålrabi.

Sæsonen for kålrabi løber ca. fra september til februar, så det er ved at være sidste udkald, hvis du skal nå at have kålrabi en sidste gang inden det er slut for denne gang. Min lokale grønthandler havde heldigvis et par kålrabi liggende, da jeg var forbi i weekenden.

Læs også: Bagte rodfrugter med chili fennikelfrø og feta

Kålrabi er faktisk en rimelig alsidig grøntsag, som kan bruges både rå, kogt, bagt, stegt osv. I fredags lavede jeg f.eks. kålrabifritter i ovnen, hvilket er et glimrende alternativ til alminde ovnfritter af kartofler. Resten af kålrabien fik så selskab af lidt hvidvin og et ordentligt skvæt fløde om lørdagen, hvilken udgjorde et skønt tilbehør til en kogt hamburgerryg, som du måske så på Instagram?

Læs også: Flødekartofler opskrift – lækre flødestuvede kartofler

Udover at være et glimrende tilbehør til kogt (evt. glaseret) hamburgerryg, så fungerer flødestuvet kålrabi også ganske godt til andet lyst svinekød, fjerkræ og fisk. Skal det være vegetarisk, så skær kålrabien lidt grovere ud og server flødestuvet kålrabi med en god fyldig salat til og/eller et godt brød.

Flødestuvet kålrabi


4 fra 2 stemmer
Udskriv Pin Rate
Ret: Tilbehør
Køkken: Nordisk
Antal: 2
Forfatter: Martin Villumsen

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • ½ kålrabi (ca. 300 g)
  • 1 dl hvidvin
  • 2,5 dl fløde
  • Citronsaft
  • Evt. en håndfuld bredbladet persille

Sådan gør du

  • Skræl kålrabien og skær den ud i tern.
  • Snit løg og hvidløg fint og sauter dem i lidt olie.
  • Tilsæt kålrabi og hvidvin og damp kålrabien mør under låg (ca. 10 min. afhænger af størrelsen på ternene).
  • Når kålrabien er mør tilsættes fløden. Lad den koge lidt ind til det begynder at tykne lidt.
  • Smag til med citronsaft, salt og peber og drys evt. en håndfuld friskhakket bredbladet persille over til sidst.
Har du prøvet en af mine opskrifter?Nævn @rigeligtsmordk eller tag #rigeligtsmordk!

 

Martin Villumsen

Passioneret mad-, vin- og surdejsnørd med et hjerte, der banker for hjemmelavet mad af gode råvarer i sæson. Jeg er altid på jagt efter små lokale producenter og råvarer af høj kvalitet, og jeg elsker at formidle denne viden i form af opskrifter og beretninger her på bloggen.