Nytårsmenu 2012

Udgivet af den 29. december, 2012 i Menuer og opskriftssamlinger


Nytårsmenu 2012

Julen er lige knap overstået og nytåret nærmer sig med hastige skridt. Årets nytårsmenu har været et par uger undervejs, men det er først nu, at det hele er faldet på plads. Som altid hører der sig selvfølgelig god mad, lækker vin og masser af bobler til.

Årsskiftet skal i år fejres med to vennepar, og kæresten og jeg har i år fået lov at stå for snack, forret og dessert. Det meste vin er i år købt hos H.J. Hansen i Odense. 

 

Nytårsmenu 2012

Velkomst
Brut Tradition, J. Charpentier, Champagne

Snack
Rødbedechips med mousse af røget makrel og peberrod
Kartoffelchips og pufris med estragonmayo og karl johan-mayo
Sprød Grød (havregrødschips)
Oliven
Prosecco Cuvée Brut, Carpene Malvolti

Forret
Torskemedaljon med bacon, svampe og brøndkarse
2011 Walker Bay Chardonnay, Hamilton Russell Vineyards

Hovedret
Kalvekæber i rødvin med honningglaserede rødbeder og syltede perleløg
2009 Côtes du Rhône Reserve, Domaine le Clos du Caillou

Ganefrisker
Æblegranite

Dessert
Gâteau Marcel – verdens bedste chokoladekage
2007 Casal dei Ronchi Recioto, Serego Alighieri

 

Vi har igen i år valgt at droppe kransekagen, da vi egentlig ikke synes, at det er nødvendigt, og vi i forvejen har spist så meget andet lækkert mad. Vi “nøjes” derfor med bobler til midnat, som består af italiensk mousserende vin fra Ferrari – denne gang i form af en flaske 2006 Ferrari Perle og en flaske Ferrari Demi Sec (der skal jo også være lidt til den søde side til pigerne).

Opskrifterne kommer selvfølgelig på bloggen engang i det nye år, så snart der bliver tid til det mellem alle eksaminerne.

Jeg håber, at I alle får et rigtig godt nytår med masser af god mad og vin. Jeg vil i samme omgang benytte lejligheden til at sige tusind tak for endnu et godt år, alle de dejlige kommentarer og fordi I læser med på bloggen.

Martin Villumsen

Passioneret mad-, vin- og surdejsnørd med et hjerte, der banker for hjemmelavet mad af gode råvarer i sæson. Jeg er altid på jagt efter små lokale producenter og råvarer af høj kvalitet, og jeg elsker at formidle denne viden i form af opskrifter og beretninger her på bloggen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.