Kunsten at blande druesorter fra Rhône

I sidste uge havde Côtes du Rhône inviteret til en vinaften på Beau Marche, hvor temaet var “Bland din egen vin”. Vi skulle – under kyndig vejledning af vinkyper Malene Hertz – blande vores egen vin ud fra 3 forskellige vine lavet på rene druesorter fra Côtes du Rhône. 

Når man laver vin i Côtes du Rhône, er det tilladt at benytte i alt 21 forskellige druesorter (heraf 14 forskellige blå druer) og langt størstedelen af den vin, der produceres, er rødvin. I 2013 blev der kun produceret 4% hvidvin og 7% rosévin.

De tre forskellige druesorter

Aftenen startede med en lille introduktion til Côtes du Rhône og vinens anatomi helt generelt, hvorefter der skulle smages på vine lavet på rene druesorter. Der var 3 forskellige vine, som var lavet på hhv. ren grenache, ren mourvédre og ren syrah, som vi skulle starte med at smage på for at få et indblik i, hvordan de enkelte druer smager rent. De 3 enkeltdruevine var alle fra 2012, og det var sådan set også den eneste information, vi fik om dem, da det handlede om, hvordan de enkelte druesorter smager, og hvad der sker når man blander dem.

Grenache

Den første enkeltdruevin, som vi smagte, var lavet på grenache, som er en af de meste brugte drue i det sydlige Rhône. Rødvine lavet i det sydlige Rhône skal nemlig indeholde minimum 40% grenache, hvilket blot er én af de mange regler, der er for vin lavet i Côtes du Rhône. Vinen, der var lavet på ren grenache, var krydret med noter af friske røde bær, og den havde en grøn nærmest umoden karakter i smagen. Vinen var relativ let og manglede noget sødme og dybde.

Laure Vaissermann fra Côtes du Rhône

Mourvédre

Den næste enkeltdruevine var lavet på mourvédre, som typisk giver en tanninrig vin, der er fyldig og struktureret. Vinen på mourvédre havde dét, som vinen på grenache manglede: sødme og fylde. Der var indbydende noter af mørke bær i bouqueten, og da vi smagte på den, var det første jeg bemærkede de ret høje tanniner. Der var væsentligt mere sødme end i vinen lavet på grenache, men tanninerne gjorde, at vinen egentlig ikke var særlig rar at drikke. Det var lidt som om, at den manglede den friske frugt, som grenachen havde.

Syrah

Den sidste enkeltdruevin, som vi skulle smage, var lavet på syrah, som er den eneste blå drue, der bliver brugt i det nordlige Rhône. Hvor mourvédren havde mørke bær og sødme i bouqueten, så var vinen på syrah mere animalsk og krydret med noter af bl.a. læder. Den havde også masser af fylde og relativt høje tanniner.

Tid til at blande druesorter fra Rhône

Efter at have smagt på enkeltdruevinene havde Beau Marche sørget for lidt at spise, og derefter var det blevet tid til at blande de enkeltdruevine, som vi lige havde smagt. Vi blev delt op i tre grupper à fire personer, hvor jeg fik æren af at blande vin sammen med Thomas fra Madet Mere, Nada fra La Cucina Nada og Instagrammeren Mette Lindgaard. Vi blev først instrueret i at blande to vine med blandingsforhold, som er rimelig klassisk for det sydlige Rhône. Vi startede ud med at blande en vin bestående af 50% grenache, 30% mourvédre og 20% syrah. Der var stor enighed om, at den smagte som en helt klassisk flaske Côtes du Rhône, der var let krydret med tydelige noter af bær, som var relativt let. Vinen havde en fin balance, og det var en glimrende demonstration af, hvordan grenachen, som var ret kedelig for sig selv, blev løftet af både mourvédre og syrah, ligeså vel som de tanninrige vine på mourvédre og syrah fik blødet tanninerne op af grenachen.

Den næste vin, der skulle blandes, bestod af 80% grenache, 10% mourvédre og 10% syrah, og her fik vinen et lidt mere frugtigt udtryk og lidt højere tanniner, hvilket var lidt spøjst, da der var blevet skåret ned på både mængden af mourvédre og syrah. Igen kom vi dog frem til en ganske velsmagende og fint balanceret vin.

Der blandes vin og hygges

Efter at have fået en idé om, hvordan de forskellige druer påvirker hinanden, når de bliver blandet sammen, så fik vi lov til at prøve os frem og blande vores egne vine. Vi lagde ud med at prøve at lave en vin bestående af 50% mourvédre, 30% grenache og 20% syrah, hvilket der ikke kom noget godt ud af. Mourvédren var alt for dominerende, og vinen havde alt for høje tanniner og var nærmest sur i det, så vi besluttede os for at skrue lidt mere op for grenachen og lave en blanding med 40% grenache, 40% mourvédre og 20% syrah. Dette var bestemt bedre, men mourvédren var stadig alt for dominerende med høje tanniner, og der manglede noget frugt. Vi endte med at lave en vin med 75% grenache, 15% mourvédre og 10% syrah, som vi fik lov at tage en lille flaske med hjem af. Dette blandingsforhold fungerede nogenlunde, men i sidste ende var det vinen på 80% grenache, 10% mourvédre og 10% syrah, som faldt bedst i vores smag.

En lærerig aften

Vi rundede aftenen af med et glas Côtes du Rhône Villages, som var lavet på 55% syrah og 45% grenache, hvilket fungerede rigtig godt. Jeg fik ikke lige fat i, hvilket vinhus den var fra, men det var også en 2012’er. Det var helt klart bedre end de enkeltdruevine og blandinger, som vi havde siddet med det meste af aftenen, men det er der heller ikke noget at sige til.

Udover at være en rigtig hyggelig aften i glimrende selskab, så var det også en ganske lærerig aften. Det var ret sjovt at opleve, hvordan de forskellige druer påvirker hinanden, og hvor stor en forskel en lille ændring i blandingsforholdet kan gøre.