Ferie i Paris II – mere fransk mad og vin

Efter et par dage med masser af fransk mad, så startede vi lørdagen med at gå over på den anden side af gaden, hvor der lå en Brioche Dorée, som er en stor kæde af en slags bageri. Der fik vi en kop kaffe og en croissant til morgenmad. Og parisernes måde at drikke kaffe på, er noget anderledes end herhjemme.

Hvis de skal ha’ mælk i kaffen er det kun om morgenen/formiddagen, og så er det det de kalder en café creme – de kigger dumt på dig hvis du bestiller en café au lait eller en café latté (når det så er sagt, så kan du godt bestille det hele dagen, og i turistområderne ved de godt hvad en café latté er). Resten af dagen er det uden mælk. Og de drikker ikke en kop kaffe som vi gør herhjemme, de drikker espresso. Du kan godt bestille en americano, hvis du bare vil ha’ en kop sort kaffe, men en almindelig café i Paris er det vi kender som en dobbelt espresso. Hvis du så, som jeg kom til et par gange, bestiller en dobbelt espresso, så får du ikke bare en dobbelt espresso, men en kop espresso (4-dobbelt tror jeg), hvilket jeg synes er lige i overkanten. Derudover kan man bestille en café serré, som er et meget lille og meget kraftigt shot kaffe, som jeg også nævnte i det tidligere indlæg.

Brasserie le Bourbon – lækre salater og go’ minidessert

Efter morgenkaffen tog vi metroen ud til Triumfbuen og gik op og ned af Champs Elyseé – som vi fandt ret overvurderet. Så gik vi over med Louvre, og da ingen af os er ret kunstinteresserede nøjedes vi med at se det udefra. Så gik vi ned igennem en park, der ligger lige ved Louvre, som hedder Jardin des Tuileries. Det var ved at være tid til frokost, så vi gik rundt og ledte efter et sted at spise. Efter lidt tid, fandt vi en lille plads, hvor der lå en café, der så ganske god ud. Vi blev enige om, at vi ikke skulle ha’ det helt store måltid, så vi endte med at bestille en salat hver.

Maiken fik en cæsarsalat med kylling, tørret grape, croutoner og masser af lækker parmesan. Den var rigtig go’. De små stykker tørrede grape gav et let syrligt modspil til den lidt fede salat, så den var hun helt tilfreds med.

Jeg bestilte en salat med diverse antipasti. Den var særdeles lækker og lige hvad jeg var i humør til. Der var ikke rigtig noget fransk over det, men lækkert var det. Der var lidt syltede artiskokhjerte, små bagte tomater, mozarella, rød peber fyldt med ricotta, noget lækker parmaskinke og masser af rucola og et par stænger grissini. Hertil fik vi begge et glas beaujolais, og så havde vi også bestilt en flaske mineralvand.

Nu var det jo ikke planen, at vi skulle ha’ dessert, men jeg skulle i hvert fald ha’ en lille kop kaffe. Men så var det jo, at de havde en tallerken med et par minidesserter og en café, så det måtte vi prøve.

Det var en fin lille anretning med en lækker macaron, et stykke fransk nougat, en lille panna cotta med lidt bær i bunden og et lille stykke kage med chokoladeganache, karamelcreme og noget kaffecreme (tror jeg nok – den smagte i hvert fald rigtig godt). Alt dette kom vi af med €63 for. Generelt et fint sted med fornuftige priser. Vi var i hvert fald glade og tilfredse da vi gik derfra.

Brasserie le Bourbon
1 Palais Bourbon
75007 Paris
Tlf.: 01 4551 5827

Le Poincare – bistro med klassisk fransk mad

Da maven var fuld travede vi videre mod Hotel des Invalides, som er et gammelt soldaterhjem for sårede soldater. Der nøjedes vi også med at kigge udefra, da det eneste vi kunne tænke os at se indenfor var Napoleons grav, og det ville vi ikke betale €9 for. Men det er en rigtig smuk bygning og lige bag den ligger en meget smuk kirke – den er kendt for sin guldkuppel. Derefter gik vi lige ind og fik et hurtig glas hvidvin på en tilfældig café, og så var det afsted mod Eiffeltårnet, som heldigvis ikke lå ret langt derfra. Der tullede vi så rundt lidt, og tog så en times sejltur på Seinen, hvilket var ganske hyggeligt og vejret var fint, så det var bare dejligt.

Derefter gik vi på jagt efter et sted vi kunne få aftensmad. Efter lidt tid fandt vi en lille lokal bistro, som serverede klassisk fransk mad, hvor vi satte os udenfor i det dejlige sommervejr. Vi besluttede os begge for at snuppe en cassoulet og en halv flaske bordeaux fra AOC.

En cassoulet er en klassisk sydfransk langtidstilberedt bønnestuvning med forskelligt kød – en ret tung ret. I dette tilfælde var det med confiteret andelår og et par stykker medister af en art. Inden servering kommes der rasp på toppen og den gratineres i ovnen. Og det var bare rigtig godt! Det kan godt være at det ikke ser super appetitligt ud, men det smagte altså rigtig godt.

Til dessert fik vi en tarte tatin – en klassisk fransk omvendt æbletærte. Den var dog ikke helt som en tarte tatin skulle være. Den manglede den karamelliserede overflade som en tarte tatin skal ha’ og så var den kold. Bunden var dog en smule lun, men ellers var det bare en kold omvendt æbletærte. Når det så er sagt, så smagte det ganske dejligt. Der blev serveret en lille skål creme fraiche til, og så sluttede vi for en gangs skyld måltidet af med en café serré til mig og en kop te til Maiken. Vi kom af med € 58,80, og endnu engang var vi glade og tilfredse, da vi gik derfra.

Le Poincare
22 Avenue Raymond Poincare
75016 Paris

Efter maden gik vi tilbage til Eiffeltårnet for at se det med lys i og så tog vi metroen hjem.

Søndag gik vi op mod Montmatre og fandt en lille café hvor vi kunne få morgenmad, så der fik vi en omelet, lidt brød, juice og kaffe/te. Derefter gik vi op til Sacre-Coeur, som er en kirke i Montmatre. Efter at ha’ set Sacre-Coeur gik vi lidt rundt i Montmatre og gik derefter tilbage mod hotellet. Så gik vi ned af en lille gade der hedder Rue des Martyrs, som er en lille, relativt kendt handelsgade, der ligger tæt på det hotel vi boede på. Vi satte os ind til en lille delikatesseforretning og fik en ordentlig portion charcuteri og ost med vin til.

Det kostede €15 euro for en blandet platte, og gik ud fra at det var portionsstørrelse, så vi bestilte en hver. Vi fandt efterfølgende ud af, at vi sagtens kunne ha’ delt. Men det var lidt for sent at finde ud af, så vi måtte bare gå i krig og gik derfra godt mætte. Til platte’n fik vi en skål brød og en skål salat, så der var rigeligt mad. Men det var rigtig lækkert – jeg var mest til de forskellige pølser, da tre af ostene var gede- og fåreoste hvilket jeg ikke er så vild med. Jeg kan ikke huske hvad stedet hedder og fik det ikke skrevet ned, men det ligger på Rue des Martyrs.

Cul de Poule – dejlig fransk restaurant

Om aftenen havde vi bestilt bord på en restaurant, der hedder Cul de Poule, som vi havde læst om i Voilá Paris – det skulle være rigtig god fransk mad – især til prisen. Det er et ret populært sted blandt franskmændene – med god grund – så hvis man vil være på den sikre side må man hellere bestille bord på forhånd. Vi bestilte bord to dage før, og det var intet problem at få et bord. Da vi ankom til restauranten kl. 20 startede vi lige med et hurtigt glas champagne. Man kunne vælge mellem 2 og 3 retter til henholdsvis €23 for 2 retter og €28 for 3 retter, hvilket er ret billigt taget maden i betragtning. Der var dog 2 hovedretter, der kostede et tillæg på €5. Vi bestilte en flaske Régnié Charly Thevenet 2009 fra Beaujolais til €33, som smagte ganske dejligt og fungerede fint til maden.

Til forret fik jeg en go’ gang anderilettes med syltede løg, cornichoner og lidt salat. Den sad lige i skabet og var som den skulle være og vinen fungerede godt dertil.

Maiken fik hvad de kaldte tørret tun med en mangocreme med frisk koriander. Ved ikke helt præcist hvad de havde gjort ved tunen, men den smagte fantastisk og det samme gjorde mangocremen. Begge var super lækre forretter. Hertil var vinen ikke det bedste match, men hun overlevede.

Til hovedret fik vi begge lam med en puré af sweet potatoes og lidt purløgsolie, som var en af de retter der havde et tillæg på €5. Det var en rigtig god ret og vinen fungerede glimrende til. Det eneste minus var, at de ikke spurgte hvordan vores lam skulle steges, så det var gennemstegt, hvilket vi ikke var helt tilfredse med. Men når det så er sagt, så var det stadig enormt mørt og lækkert kød, så det var en mindre detalje.

Jeg fik pistaciekage med noget kirsebærcoulis og en kirsebærcreme til dessert. Igen, lækkert!

Maiken fik en chokolademousse, smagt til med rosmarin, med en lille kiks i til dessert. Det var også rigtig godt. Jeg var godt nok lidt skeptisk overfor kombinationen af chokolade og rosmarin, men det fungerede faktisk overraskende godt. Vi sluttede måltidet af med kaffe og kom af med €120 for hele måltidet. Jeg synes, at det var den bedste restaurant vi spiste på i løbet af hele turen. Og især til prisen. Man kan jo sagtens gøre det billigere end vi gjorde, hvis man dropper champagnen og nøjes med et glas vin eller to i stedet for en hel flaske. Tre retter af den kvalitet til €28 synes jeg i hvert fald er lidt af et kup.

Cul de Poule
53 Rue des Martyrs
75009 Paris

Har du læst første indlæg om vores tur til Paris? Hvis ikke, så finder du det her. Ellers kan du læse videre om turen i sidste og tredje indlæg.