Ferie i Paris I – fransk bistromad og kinesisk te

Maiken og jeg har været på ferie i Paris, hvor vi har fået masser af fransk bistromad og drukket rigeligt med vin! Det var første gang vi var i Paris, og det er nu en dejlig by. Det kan klart anbefales. Paris er delt op i 20 områder kaldet “arrondisement’er”, hvor 1. arrondisement er Paris centrum. Vi boede lige i udkanten af det 9. arrondisement, tæt på Moulin Rouge og lige syd for Montmatre – ca. 3 km fra centrum.

Inden vi tog afsted havde jeg købt bogen Voilá Paris af Jens Vestergaard Jensen (som har Restaurant Mêlée i Kbh), og hans kone Ane Rørdam Hoffmeyer (som er designer). Bogen er deres personlige guide til mad og shopping i Paris, og efter ha’ brugt den som guide på min første tur til Paris vil jeg klart anbefale den til andre. Jeg synes i hvert fald, at den har været alle pengene værd.

Jeg undskylder for kvaliteten af billederne af maden, men de er stort set alle taget med min iPhone, da jeg ikke følte for at sidde med et kæmpe kamera midt inde på en restaurant.

Le Bistro des 2 Thêatres – klassisk fransk bistromad

Vi ankom til lufthavnen Charles de Gaulle torsdag omkring kl. 14, og inden vi fik vores baggage, fandt ud af hvordan tog og metro fungerede og kom med det rigtige tog, gik der lidt tid, og vi ankom til hotellet omkring kl. 17.30 Vi havde læst i Voilá Paris om en restaurant, der lå relativt tæt på hvor vi boede som vi ville prøve at finde den første aften. Det tog os lidt tid at finde, da det viste sig at vi var gået forbi den i første omgang, men vi fandt den så på vejen tilbage. Det var en lille fransk teaterbistro ved navn Les Bistro des deux Theatres, der kørte med en menu til €39 der inkluderer: 1 aperitif, 3 retter, ½ flaske vin og kaffe/te. Indretningen var helt fantastisk og ærkefransk; røde veloursofaer, gule gardiner, travle tjenere, der vandrede rundt i et rask tempo uden at virke stressede, dæmpet belysning og jazz ud af højtalerne.

Til forret fik vi begge et stykke foie gras terrine med trøffel, et par skiver toast og lidt salat med vinaigrette, og det er nok den bedste foie gras terrine jeg nogensinde har fået. Hverken Maiken eller jeg er den helt store fan af foie gras terrine, men vi tænkte, at det skulle vi da ha’ når nu vi var i Paris. Og ingen af os fortrød, det var rigtig godt!

Til hovedret fik jeg et stykke oksemørbrad med fritter og en tomatbaseret bearnaisesauce. Jeg bestilte kødet “bleu”, hvilket direkte oversat betyder “blå”, men når man snakker om kød betyder det “meget rødt” – og det var meget rødt. Næsten råt i midten (det var dog tempereret). Når det så er sagt, så var det virkelig det bedste stykke kød jeg nogensinde har fået, og det var simpelthen så mørt. Bearnaisen smagte fint nok, men personligt ville jeg hellere ha’ haft en klassisk bearnaise. Fritterne var ret kedelige, men det fandt vi hurtigt ud af at de er overalt. De kan bare ikke lave fritter i Paris.

Maiken fik kammuslinger til hovedret. Fire kæmpe store kammuslinger stegt fuldstændig perfekt. Under kammuslingerne var der noget bagt hvidløg i skiver, og i skålen var der en go’ olivenolie og en skive citron. Til kammuslingerne fik hun serveret en kartoffelpuré, som smagte ganske dejligt.Det eneste hun ikke var helt tilfreds med var hvidløget under kammuslingerne. Idéen var meget god, der var bare alt for meget hvidløg, og det kunne godt overdøve den blide smag fra kammuslingerne lidt.

Jeg fik en æbletærte med vaniljeis og sukkerslør til dessert. Det smagte godt og var lige som det skulle være.

Maiken fik en millefeuille til dessert. Den var umiddelbart lidt kedelig og smagte bare af dej og chokolade. Hun sagde at den smagte fint nok, men at den ikke var noget specielt.

Alt i alt en rigtig god bistro med god mad og god service – især til prisen! Til dette måltid valgte vi en flaske 2010 Saumur fra Domaine de la Haute Cerisaie. Det var en vin med en meget karakteristisk smag. Den smagte væsentlig anderledes end jeg regnede med. Men den var faktisk ret go’ og fik fint til maden. Den var især god til foie gras terrinen. Nok en anelse for kraftig til kammuslingerne og ikke helt kraftig nok til oksekødet, men det er jo også svært at finde en vin der passer til 3 vidt forskellige retter.

Le Bistro des 2 Thêatres
18 Rue Blanche
Tlf.: 01 4526 4143
bistrocie.fr

La Petite Périgourdine – mere fransk bistromad

Fredag stod vi tidligt op, gik ned til et lokalt bageri for at spise lidt morgenmad. Vi bestilte begge en scone og en kop kaffe, og da det ikke lige var gået op for os hvor stor en scone det var, bestilte vi også en gang laks med røræg. Det var som sagt en pæn størrelse scone, og en af de bedste jeg længe har fået. Vi fik den serveret med smør og lidt lækker marmelade. Da vi havde spist den, kom de med en kæmpe portion laks og røræg, hvor vi også fik serveret baguette og smør til. Det smagte også rigtig godt, og vi prøvede ihærdigt at spise op, men vi kunne simpelthen ikke spise mere end halvdelen af det. Derudover kom vi af med €47 for det hele, så de efterfølgende morgener var vi lidt mere opmærksomme på hvad vi bestilte, og hvad det kostede.

Efter et godt og solidt morgenmåltid tog vi så afsted for at se dagens turistattraktioner. Vi tog ind til Notre Dame og var inde og se den. Vi droppede at ta’ en tur op i tårnene, da der simpelthen var alt for lang en kø. Derefter gik vi over til Pantheon, som er en stor kirke, hvor vi brugte et pænt stykke tid, da vi fik sådan en rundvisning hvor man kom helt op i toppen af kirken. Men så var det også ved at være tid til lidt frokost. Vi travede først afsted mod en restaurant som er beskrevet i Voliá Paris, men fandt så ud af at den var lukket. Der er åbenbart mange steder, der holder sommerlukket i Paris, så det er nok en go’ idé at tage derned enten i løbet af foråret eller i løbet af efteråret. Da restauranten havde lukket, måtte vi jo finde en ny. Vi var gået forbi en lille bistro på vejen hen til Pantheon, som så ret go’ ud, så der gik vi tilbage til.

Så vidt jeg husker var det en såkaldt “Bistro au vin”, hvilket som regel er et kvalitetstegn. Steder der går lidt op i vinen har som regel også et lidt bedre køkken. De havde et par dagens retter, hvor man kunne få to eller tre retter relativt billigt, men det var ikke noget der fristede, så vi kørte a la carte.

Jeg snuppede en go’ gang laks til forret. Laksen var rullet ind i tynde skiver squash og så var der en go’ klar creme fraiche (38% tror jeg) på siden og lidt lækker balsamico udover. Rigtig lækker og simpel ret. Men jeg blev dog lidt misundelig, da jeg smagte Maikens.

Hun fik nemlig ceviche af kammusling på en såkaldt grøntsagstartar. Det smagte helt fantastisk. Jeg tror, at grøntsagstartaren var noget løg, porre og gulerod skåret i bitte små tern, som var rørt op med noget mayo og smagt til. Der var måske også lidt krydderurter i. Men det smagte i hvert fald rigtig godt. Det eneste Maiken brokkede sig over var, at den var for stor af en forret at være.

Til hovedret fik jeg et par stykker rød multe oven på en grøn bønnepuré med sauteret basilikum og noget tomatkompot. Fisken smagte rigtig godt! Det er første gang, at jeg har fået rød multe og det er nok ikke sidste gang jeg bestiller det. Bønnepuréen var lidt speciel. Maiken var ikke den store fan, men jeg kunne nu godt li’ den. Tomatkompotten var lidt salt og syrlig i det, hvilke fungerede godt med det andet, så det var faktisk en ganske god ret. Det eneste jeg kan sætte en finger på er, at der var et par skæl på fisken, så skindet er ikke blevet skrabet godt nok.

Maiken fik Boeuf Bearnaise til hovedret. En kæmpe portion, serveret på et skærebræt. Igen var fritterne lidt kedelige, og bearnaisesaucen var heller ikke særlig god. Den manglede dybde i smagen og syrlighed. Bøffen havde lige rigeligt med marmorering og scener, men det kunne selvfølgelig skæres fra når nu det var sådan et stort stykke kød. Vi var egentlig begge enige om at forretterne var lige et niveau over hovedretterne, hvilket egentlig var lidt mærkeligt. Jeg drak en standard hvid bourgogne til maden. Jeg bestilte en lille flaske med 25 cl., og Maiken snuppede et glas af husets rødvin til bøffen. De havde egentlig et ganske pænt udvalg af vine, men de fleste havde de selvfølgelig kun på hele flasker. Jeg sluttede selvfølgelig lige måltidet af med en café serré, som er en meget lille meget stærk kaffe. Mindre end en espresso og stærkere. Alt i alt kom vi af med €59 og vi var glade og tilfredse da vi gik derfra.

La Petite Périgourdine
39 Rue des Ecoles
Tlf.: 01 4326 3335

Maison des Trois Thés – kinesisk tehus i Paris

Efter en god frokost travede vi videre mod Jardin des Plantes, som er en stor have hvor verdens ældste zoo/dyrehave bl.a. ligger. Det var en pænt lang gåtur, og da vi endelig kom derud fandt vi ud af at dyrehaven lukkede om ½-1 time, så det blev udskudt til om tirsdagen, da det kostede €9 at komme ind. Så gik vi videre mod et tehus vi havde læst om i Voliá Paris. Det viste sig at vi gik lidt forkert, men endte på en hel vildt hyggelig plads der hedder Square Saint-Médard. Vi gik ind på en café, jeg købte en café serré og spurgte om vej. Vi skulle så op af en gade der hedder Rue Mouffetard, som viste sig at være en lille handelsgade, der mest af alt mindede om et lille marked. Der var slagtere, fiskehandlere, ostehandlere, vinbutikker i lange bane og de havde bare alt! Man fik virkelig lyst til at bruge alle sine penge der, men eftersom vi hverken havde køleskab eller køkken på vores hotelværelse måtte vi nøjes med at kigge.

Lang om længe fandt vi det lille tehus, der ejes af en af verdens førende Maitre de Thé, Yu Hui Tseng fra Taiwan. Hun har også titel som terådgiver for den kinesiske stat og arbejder sammen med flere af Paris’ trestjernede kokke. Man skal vide at tehuset ligger der, ellers finder man det aldrig. Det gik hurtigt op for os at døren var låst på trods af, at der sad mennesker derinde. Efter lidt tid blev døren låst op og vi blev lukket ind. Vi fik fat i den ekspedient, der kunne snakke engelsk, da vores franske er mere eller mindre ikke-eksisterende. Han spurgte om vi havde reserveret bord (?), vi svarede nej og han fandt hurtigt et bord til os. På alle bordene stod der en sort tekande og kogte, og der blev spillet dæmpet kinesisk (tror jeg?) musik i baggrunden.

Ekspedienten var meget høflig og stod og small-talkede lidt med os og spurgte ind til om det var første gang vi var der, hvor vi havde hørt om stedet osv. Efter lidt tid begynder han så at guide sig ind på hvilken te vi skal ha’ at drikke. Det viste sig at være et større projekt, da de har over 1000 forskellige slags te (alt sammen 100% rent te, der ikke er tilsat nogen smagsstoffer). Priserne starter ved omkring €10 for en smagning og slutter ved €872.000 pr. kilo for en pu’er fra 1890.

Ekspedienten fortæller, at det er det eneste sted i hele verden og folk kommer langvejs fra for at sidde og drikke te. Langt om længe finder vi ud af hvad vi skal ha’ at drikke og han smutter ud for at forberede det. Efter lidt tid kommer han så ind med de to bakker som du kan se på billedet, og der er ingen af os der aner hvad vi skal gøre. Han viser og forklarer så hvordan teen skal brygges, og da det er to forskellige typer te, skal de selvfølgelig også brygges forskelligt. Maiken havde bestilt en te der skulle brygges med 70 grader varmt vand og min skulle brygges på kogende vand. Derudover havde jeg både fået en lille kop at drikke af, men også en kop til at dufte til teen. Så først skulle den op i duftekoppen, så skulle jeg dufte til den, så skulle den hældes over i den anden kop og så skulle jeg blive ved med at dufte til duftekoppen, da den langsomt ændrede duft.

Smagen var også helt unik. Maikens te smagte af friske roser, sådan lidt sødligt i det, og min smagte mere bittert og havde smag af træ. Vi købte også en lille bøtte (50 g) jasminte til €14 med hjem, så vi havde lidt at drikke når vi kom hjem. Det lyder måske af meget, men man skal ikke bruge mere end 5 g te til en liter og så kan man sagtens brygge te på det en 2-3 gange. Så der er te til det næste lange stykke tid.

Vi endte med at sidde og drikke te i halvanden time, og det var virkelig en oplevelse for livet. Det er en oplevelse man bør gi’ sig selv, hvis man skal til Paris.

Maison des Trois Thés
1 Rue Saint-Médard
www.maisondestroisthes.com

Ved halv ottetiden da tehuset lukkede gik vi over med metroen og tog tilbage til hotellet. Da vi blev sultne gik vi ud for at finde et sted hvor vi kunne få et let måltid mad. Vi fandt en lille café, der ikke var noget at råbe hurra for, men det vi fik var såmen udemærket; Maiken bestilte en salat og jeg bestilte et stykke oksenyretappe, (eller onglet eller boeuf bavette som det også hedder) med lidt kedelige fritter. Det er et stykke kød, der klart kan anbefales. Jeg bestilte det selvfølgelig “bleu” og sådan skal det også steges. Det skal nærmest være råt i midten. Hvis det bliver stegt for meget bliver det nemlig sejt. Alternativt kan man braisere eller langtidsstege det. Herhjemme kan det bestilles ved slagteren, og det skulle efter sigende være ret billigt. Jeg fik det et par gange i Paris og det er fyldt med smag og generelt bare et super lækkert stykke kød.

Til mit kød fik jeg et glas standard beaujolais og så sluttede vi måltidet af med en café serré til mig og en café creme (en blanding mellem en Café Latté og en kaffe med mælk) til Maiken.

Læs mere om vores tur til Paris i næste indlæg