Indlæg med tagget "Tomat"

Vegetarisk curry med røde linser

Udgivet den 20. september, 2012 i Vegetar | 2 kommentarer

 

Vegetarisk curry med røde linser

Kan I huske, at jeg købte en lille pose madras karry og nogle tørrede birds eye chilier, da jeg var i Torvehallerne på vores ferie til Malmø og København? Chilierne har jeg brugt af i ny og næ, hvis maden manglede lidt varme, men karryen fik jeg først taget hul på forleden. Den blev nemlig brugt til denne curry a’la dhal. Både kæresten og jeg har været lidt småsyge på det seneste, så der har været spicy mad med masser af chili, hvidløg og ingefær på bordet op til flere gange den forgående uge. 

Læs resten af indlægget

Kylling i ovn med tomater og hvidløg

Udgivet den 8. august, 2012 i Fjerkræ | 2 kommentarer

 

Jeg synes ofte, at kylling bliver forbundet med en kedelig hverdagsspise, især i form af saltvandspumpede brystfileter, og det er synd og skam. Kylling kan smage rigtig godt, hvis bare man køber kylling af god kvalitet – helst en hel kylling, da der sidder masser af smag i benene. Det er dog de færreste, der har råd til at købe en stor fin økologisk kylling til 150,- hver gang der står kylling på menuen.

Læs resten af indlægget

Gazpacho

Udgivet den 28. juli, 2012 i Supper, Vegetar | 2 kommentarer

 

Gazpacho er en klassisk spansk tomatsuppe, der skal serveres iskold. Den stammer fra Andalusien i Sydspanien, men spredte sig rimelig hurtigt til resten af Spanien og Portugal. Den kolde tomatsuppe findes i et hav af variationer, hvor tomater og brød bliver erstattet af f.eks. avocado, agurk, vandmelon, persille etc., men oprindeligt bliver gazpacho altså lavet på tomater.

Læs resten af indlægget

Lasagne med kylling, spinat og spidskål

Udgivet den 2. juli, 2012 i Fjerkræ | 2 kommentarer

 

Lasagne

Så er eksamensræset langt om længe overstået, og nu har vi en dejlig lang ferie i vente, hvilket selvfølgelig blev fejret med en go’ flaske vin forleden. Nu vil vi bare gerne ha’ en masse dejlig sol, så vi rigtigt kan nyde ferien. Men mon ikke den er på vej?

Jeg har længe haft lyst til at lave en kyllingelasagne med spinat, og nu fik jeg endelig gjort noget ved det. Det er et rigtig godt alternativ til den klassiske og lidt tungere lasagne, og den kan helt klart anbefales. 

Læs resten af indlægget

Fettuccine med tun, tomat og kanel

Udgivet den 30. november, 2011 i Fisk og skaldyr, Pasta | 10 kommentarer

 

Fettuccine med tun, tomat, kanel og chili

Tun, tomat og kanel? Ja, det lyder ret mærkeligt, men det smager faktisk rigtig godt. Nu kunne man godt gå hen og tro, at det er fordi julen nærmer sig, at jeg har krydret min pasta med kanel, men det har intet med sagen at gøre. Det er faktisk en Jamie Oliver inspireret opskrift, fra en kogebog jeg har stående på hylden.

Jeg valgte at lave pastaen selv, da jeg alt for sjældent får brugt min pastamaskine. Det blev et rigtig lækkert resultat og til forskel fra sidst, hvor jeg lavede Canneloni med svampe, spinat og oksekød, gik det faktisk helt smertefrit.

Læs resten af indlægget

Bagt havørred med hestebønner og hvidvinssauce

Udgivet den 21. april, 2011 i Fisk og skaldyr | 5 kommentarer

 

Bagt havørred med hestebønner og hvidvinssauce

Jeg er så småt kommet igang med at fiske, og her forleden, da jeg var nede at fiske, fangede jeg en ganske pæn havørred (jeg fangede faktisk to, men den ene var for lille, så den blev sat ud igen), som endte på tallerkenen dagen efter. Det kom egentlig bag på mig, hvor velsmagende en fisk ørred er, og hvor flot en farve kødet har, så håber snart, at jeg fanger nogle flere.

Læs resten af indlægget

Cannelloni med svampe, spinat og oksekød

Udgivet den 22. marts, 2011 i Kødretter, Pasta | 4 kommentarer

 

Jeg har længe gerne ville prøve at lave min egen pasta, og det fik jeg så prøvet forleden i form af lasagneplader, der blev rullet til cannelloni. Dette endte med at blive et større projekt, og vi fik først aftensmad kl. 21. den dag. Det er egentlig ikke fordi, at det er ret svært at lave sin egen pasta, men den første opskrift jeg prøvede fungerede ikke, og der var alt for meget mel i forhold til æg… det samme i anden opskrift jeg prøvede, men tredje gang var lykkens gang. 

Læs resten af indlægget

Chili con carne

Udgivet den 27. januar, 2011 i Kødretter | 8 kommentarer

 

Det er heldigvis stadig “sæson” for simremad, og det er bare en dejlig ting. Savner dog sommeren – både vejret og alle de friske grøntsager og urter, men man kan jo ikke få det hele på en gang. Så det er bare med at nyde al den gode simremad så længe det varer. Derudover er det ved at være et godt stykke tid siden, at jeg lovede en kollega en opskrift på en god gang chili con carne.

Læs resten af indlægget