Vegetariske selleribøffer med ost

Nu lader det til at foråret endelig er kommet til Danmark, og så går der (forhåbentligt) ikke længe før alle de friske spæde grøntsager begynder at dukke op – det bliver skønt! Men indtil da må vi gøre, hvad vi kan for at nyde de rodfrugter, der stadig er tilbage fra vinteren.
Forleden lavede vi disse lækre selleribøffer, som et forsøg på at lave noget anderledes med rodfrugten mange hader; knoldsellerien. Sellerien blev revet og rørt sammen med forskellige lækkerier til en fars, hvorefter den blev formet til små bøffer og stegt på panden.
Læs resten af indlæggetKødboller i sellerisovs med spidskål

Kødboller i sellerisovs er go’ gammel dansk husmandskost, når det er bedst. Det er godt nok lidt af en efterårs-/vinterret, men nu når de spæde danske selleri er kommet frem, og der er masser af dansk sommerkål i de danske supermarkeder, ser jeg ingen grund til, at man ikke kan spise det på en regnfyldt sensommerdag, hvilket vi gjorde.
Læs resten af indlæggetVegetarcurry
Nu er jeg så småt ved at have alle eksamensprojekter ude af verdenen, og det er tid til at holde påskeferie. Det betyder selvfølgelig, at der skal laves en masse dejlig mad, og den skønne forårssol skal nydes væsentligt mere, end der har været tid til på det sidste.
Selvom foråret for alvor er ved at tage fat, har jeg lige en sidste efterårs-/vinterret; nemlig en curry – en vegetarcurry for det ikke skal være løgn.
Læs resten af indlæggetDen ultimative bolognese
Bolognese er ofte bare et andet ord for kødsovs, hvilket er synd, da bolognese er meget mere end bare en kødsovs. En rigtig bolognese tager også et par timer at lave.
Her forleden lavede jeg en kæmpe portion bolognese, så der kunne komme lidt i fryseren. Udover at smage fantastisk sammen med spaghetti/pasta kan den også bruges i lasagne, og så er det jo smart lige at kunne hive en pose ud af fryseren, hvis man ikke har tid til at lave mad.
Læs resten af indlæggetBeef wellington med selleripuré, kartoffelfondant og sauce bordelaise
Det var nok hovedretten, jeg så mest frem til nytårsaften, nemlig Beef Wellington. Der er mange meninger om, hvor retten (og navnet) stammer fra, og hvorvidt der skal foie gras i eller ej. Nogle laver Beef Wellington med engelsk sennep og andre med foie gras – jeg valgte at bruge foie gras. Så min Beef Wellington bestod af parmaskinke, foie gras, svampe, oksehøjreb og butterdej. Normalt laver man det med oksemørbrad, men da jeg fik tilbudt noget rigtig fint oksehøjreb til en fornuftig pris, blev det brugt i stedet for.
Læs resten af indlæggetRestaurant No. 61 (og vinbar)

Min kæreste og jeg var i starten af december på Restaurant No 61 i Odense og spise. No 61 er en lille, hyggelig, rustik restaurant i hjertet af Odense. Maden er inspireret af det klassiske franske landkøkken med udgangspunkt i lokale råvarer af høj kvalitet.
I oktober åbnede de vinbar i lokalerne ved siden af, hvilket jeg er stor tilhænger af – især fordi det er den eneste vinbar, vi har her i Odense.
Før i tiden lå der en vinbar midt i gågaden der hed El Mundo, men den lukkede (desværre) relativt hurtigt igen, så nu er No 61 Vinbar den eneste vinbar vi har i Odense.
Læs resten af indlæggetKalvefrikassé med sommergrønt

Jeg har længe haft lyst til at lave en rigtig lækker portion frikassé med masser af sommergrønt… og det fik jeg langt om længe gjort. Inviterede et par kammerater over, den ene sørgede for et par go’e flasker vin, og den anden tog sit kamera med og legede fotograf. Alt i alt blev det en ganske vellykket aften. Frikasséen blev en kæmpe succes og vi spiste alt alt for meget… men det smagte jo godt.
Læs resten af indlæggetBoeuf bourguignon med kartoffelmos

Efteråret er en dejlig tid når det kommer til mad… der er ikke noget bedre end en god gang simremad, der står på komfuret og hygger sig hele eftermiddagen, mens duften spreder sig i lejligheden. Mens herligheden står og simrer på komfuret (eller i ovnen), kan man jo passende lave sig en god kop kaffe og sætte sig under tæppet med en god bog, eller gå en god lang tur i det dejlige efterårsvejr, eller hvad man nu lige er i humør til.
Læs resten af indlægget





Nye kommentarer