Lammepie med svampe og mørk øl

Pies er en ting, vi ikke rigtig har tradition for i Danmark på samme måde, som de har i f.eks. England, hvilket egentlig er ærgerligt, da det er en glimrende spise. En traditionel pie består af et lækkert kødfyld med masser af kraft og saft og et låg af sprød gylden butterdej – i dette tilfælde er der tale om lammepies serveret i små Le Creuset stentøjsgryder, hvilket passer perfekt med én pr. næse.
Læs resten af indlæggetEn aften på Retour

Fredag aften var det Retour i Tordenskjoldsgade, der fik lov at stå for vores aftensmad. Da vi planlagde vores lille tur til København og Malmö, havde vi besluttet, at vi skulle spise en frokost på Restaurant Schønnemann, og at vi skulle spise aftensmad på en god restaurant i mellemprisklassen – lige præcis hvilken restaurant tog os lidt tid at beslutte.
Læs resten af indlæggetKalvehaler i savojkål med kartoffel-/græskarmos
Jeg vil gerne starte med at undskylde for det dårlige billede af retten. Jeg glemte simpelthen at tage et billede af retten, da jeg serverede den. Så billedet herover er rester dagen derpå, hvor jeg lavede en sellerimos til.
Efter vi havde fået jordskokkesuppe med stegte kammuslinger til forret, var det tid til hovedret. Jeg havde besluttet at lave kalvehaler og brugte Brødrene Prices opskrift som inspiration, da jeg synes idéen med at pakke kødet ind i savojkål er ret genial.
Svinekæber i øl med mos og rosenkålssalat
Svinekæber er en fantastisk udskæring, og det er skam også gået op for slagterne, at folk er begyndt at købe det. Før i tiden kostede svinekæber ikke mere end 70-80,-/kg. og her forleden, da jeg var nede og købe en posefuld, kom jeg af med 155,-/kg. Men når det så er sagt, så er det stadig billigt for så rent og velsmagende kød. I værste fald er der lige en lille sene, der skal skæres af, ellers er det helt rent kød og meget mere smagfuldt end så meget andet.
Læs resten af indlæggetBraiseret nakkefilet med mos og glaserede løg og gulerødder
Så fik jeg endelig tid til at skrive på bloggen igen. Jeg er netop startet på Syddansk Universitet, så jeg har haft rigeligt at se til på det sidste, hvilket har resulteret i lidt inaktivitet her på bloggen. Jeg har stadig billeder liggende fra et par sommerretter, som også kommer på bloggen på et tidspunkt, når der er tid til det.
Hvad chiliplanterne angår… ak ja. Det gik dem bedre sidste år. Det viste sig, at året mest solrige uge var netop den uge, vi var i Paris, og vi havde kun bestilt én vanding mens vi var væk (hvilket tydeligvis ikke var nok), så de var ikke til at redde da vi kom hjem. Men jeg må bare passe dem bedre næste år.
Læs resten af indlæggetVariation af Shepherd’s Pie
Jeg har tit haft lyst til at lave en rigtig god gang Shepherd’s Pie, men har aldrig fået taget mig sammen til det. Og jeg har faktisk aldrig smagt det. Så her forleden tænkte jeg, at nu skulle det være – men så alligevel ikke, da jeg synes, at det er en ret der er lidt mere passende til efterår/vinter. Så derfor valgte jeg at variere den lidt og prøve at lave en lidt mere sommeragtig udgave af retten, hvilket endte med at blive et ganske hæderligt resultat. Den oprindelige Shepherd’s Pie er lavet på hakket lammekød, gulerod, øl og fond, hvilket lyder lidt som om, at det vil resultere i en ret tung ret. Jeg valgte derfor at lette retten ved at lave den på hakket svine-/kalvekød, gulerod, fennikel, estragon, hvidvin og fond.
Læs resten af indlæggetAndebryst med stegte svampe, blommer og marsalasauce
Dette er en ret jeg lavede for et stykke tid siden, har bare ikke lige fået den smidt på bloggen før nu. Lige pt. bor kæresten og jeg ved hendes forældre, da jeg er ved at få lavet en masse VVS-renovering i køkken og bad derhjemme. Dette betyder desværre også, at jeg ikke er vildt aktiv i køkkenet for tiden. Men bare rolig… jeg har et par artikler liggende som jeg lige skal ha’ skrevet færdig, så der skal nok komme nyt på bloggen selvom jeg ikke får lavet så meget mad for tiden. Jeg er dog ikke gået helt i stå i køkkenet. Jeg har nemlig taget min surdej og røremaskine med på “ferie” ved svigerforældrene, så får da bagt lidt i ny og næ, så mon ikke der snart kommer en opskrift på lidt lækkert brød.
Læs resten af indlæggetBoeuf bourguignon med kartoffelmos

Efteråret er en dejlig tid når det kommer til mad… der er ikke noget bedre end en god gang simremad, der står på komfuret og hygger sig hele eftermiddagen, mens duften spreder sig i lejligheden. Mens herligheden står og simrer på komfuret (eller i ovnen), kan man jo passende lave sig en god kop kaffe og sætte sig under tæppet med en god bog, eller gå en god lang tur i det dejlige efterårsvejr, eller hvad man nu lige er i humør til.
Læs resten af indlægget





Nye kommentarer