
Jordbærsæsonen synger på sidste vers, og som afslutning på dette blev vi simpelthen nødt til at lave denne jordbærtærte. Tærten består af en sprød mørdejsbund, en lækker mazarinmasse med blendede pistacienødder og lækre søde danske jordbær på toppen, penslet med lidt ribsgele og drysset med grofthakkede pistacienødder. En sand himmerigsmundfuld!
Opskriften er fra Claus Meyers “Meyers Kager”, som er fyldt med lækre opskrifter, der med garanti får mundvandet til at løbe. Da opskriften ligger på meyersmadhus.dk, vil jeg blot linke til opskriften, og skrive lidt om de erfaringer vi gjorde os med denne jordbærtærte.

Det er ikke så tit, at man kan finde usaltede pistacienødder i supermarkedet, og hvis man endelig finder nogle, ser de sjældent særligt indbydende ud. Derfor valgte vi at købe pistacienødderne i løssalg i H.J. Hansen i Odense. Der koster de 40,-/50 g, hvilket er en smule pricy men jeg synes, at pengene er givet godt ud, da pistacienødder af go’ kvalitet virkelig smager af meget mere.

I opskriften bruger Claus Meyer en tærteform med løs bund – sådan en ejer vi desværre ikke (endnu), så vi bagte den i et almindeligt tærtefad af porcelæn og fik tærten vendt ud, da den var kølet helt af inden jordbærerne kom på. Vi smurte tærtefadet godt med smør og lagde et stykke bagepapir i bunden for at gøre det lettere at vende tærten ud. Dette er selvfølgelig lidt en risiko at ta’, men det lykkedes for os uden at tærten gik i stykker.

Derudover skal tærten bages ved varmluft ifølge opskriften, hvilket vi heller ikke har, så vi bagte den ved 10-20 grader mere i almindelig ovn. Efter ca 1/3 af tiden var gået var tærten blevet meget mørk, så vi valgte at dække den over med staniol resten af bagetiden, hvilket fungerede fint. Da vi tog tærten ud sank den en lille smule sammen i midten, hvilket godt kunne tyde på, at den kunne ha’ brugt 5 min. mere i ovnen.
Opskriften er efter sigende til 8 personer, men vi havde nok til 10.
Opskriften på jordbærtærten finder du her:
Opskriften på mørdejen, der skal bruges i opskriften, finder du her:





Det er dog den lækreste tærte jeg har set. Mine tænder løber i vand
)
Hej Jette
Mange tak for kommentaren
Du skulle ta’ at prøve at lave den en dag – den er mindst ligeså lækker som den ser ud
Venlig hilsen
Martin
Ja, den ser helt vildt lækker ud den kage. Den må jeg helt sikkert prøve.
Her er mine bedste dessert opskrifter: http://www.madopskrifter.info/opskrifter/alle/desserter/
Hej Vila
Tak for kommentaren. Det lyder som en god plan – god fornøjelse med det
Venlig hilsen
Martin