Findeopskrifter.dk udnytter danske madbloggere

Udgivet af den 28. oktober, 2012 i Andet | 0 kommentarer


Støt kampen mod Findeopskrifter.dk
Siden i fredags har der været en del debat om opskriftsportalen findeopskrifter.dk, som tjener penge på danske madbloggeres bekostning. Jeg har selv indtil i fredags været tilmeldt findeopskrifters blogliste, hvilket jeg i den grad fortryder. Sitet tilbyder eksponering af din blog og masser af trafik  mod, at du som blogger sætter et lille logo på din blog med et link til findeopskrifter. 

Det er der i og for sig ikke noget galt i. Problemet ligger i, at alle links til din blog bliver markeret med et såkaldt “nofollow” tag eller som Kasper Bergholt skriver: “vi stoler ikke på dig’-signal”. Og hvad betyder det så?

Når en masse forskellige blogs linker til findeopskrifter medfører dette, at sitet får en bedre placering på Google – en placering som de danske madbloggere burde ha’ haft. I sidste ende betyder det, at findeopskrifter tjener kassen på alt det kvalitetsindhold, som de danske madbloggere producerer, hvilket, hvis du spørger mig, er en ulækker måde at drive forretning på.

Jeg vil derfor råde alle til at holde sig langt væk fra findeopskrifter.dk, og hvis du er tilmeldt så se at få fjernet linket fra din side og få afmeldt din blog.

Læs en mere detaljeret beskrivelse af denne parasit hos Madbevægelsen og Dokumentation og et teknisk perspektiv af Kasper Bergholt. Ligeledes kan du læse et åbent brev til madbloggere på Madbloggernes Himmel.

Efter jeg har skrevet dette indlæg har findeopskrifter skrevet en kommentar hertil. Dette er præcis den samme kommentar, som alle andre bloggere, der har skrevet om emnet, har modtaget. Jeg har derfor valgt at opfatte dette som spam og slettet kommentaren.

Skriv et svar